Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2201405_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
[email protected]
Den 1. juni 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 804 (MOF alm. del) stillet
5. maj 2020 efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 804
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 4/5-20 fra Our Fish om Beyond Covid-19: 10
vejledende principper til opbygningen af en bedre blå sektor, jf. MOF alm. del - bilag 472?”
Svar
Den fælles henvendelse
fra Our Fish og en række andre NGO’er
berører nogle væsentlige problem-
stillinger for forvaltningen af fiskeriet og fiskerisektoren i den særlige situation, som verden i disse
måneder befinder sig i.
COVID-19 krisen har forårsaget store samfundsmæssige problemer ikke kun for fiskerisektoren, men
for hele samfundet. Den danske regering har både nationalt og internationalt arbejdet aktivt for en
række tiltag til afhjælpning af de udfordringer samfundet har stået i siden nedlukningen. Der er tale
om en ekstraordinær situation. Regeringen har i den sammenhæng haft fokus på de problemstillinger,
som nævnes i deres fælles forslag, og har iværksat en række tiltag for erhvervslivet, som også den
danske fiskerisektor kan gøre brug af.
Regeringen har blandt andet som noget af det første iværksat en ordning vedr. lønkompensation - en
fleksibel ordning til gavn for landets lønmodtagere og for at sikre, at flest muligt har et job at vende
tilbage til. Denne ordning er relevant for ansatte fiskere, fiskeforarbejdningsindustrien og detailleddet,
herunder restaurationsbranchen. For fiskere uden kontraktuel tilknytning til virksomheden er der
mulighed for at søge kompensationsordninger for selvstændige, freelancere mv. eller oppebære
dagpenge i ledighedsperioden efter de sædvanligt gældende regler. Der er også iværksat ordninger til
dækning af faste udgifter og en række finansielle tiltag for at hjælpe danske virksomheder gennem
krisen.
Når Miljø- og Fødevareministeriet får henvendelser om specifikke tiltag for fiskerisektoren, har vi
fokus på, at eventuelle særlige tiltag skal være begrundede, proportionale og inden for rammerne af en
bæredygtig fiskeripolitik.
Jeg er meget opmærksom på, at vi i håndteringen af krisen ikke må glemme det langsigtede fokus om
en bæredygtig fiskeriforvaltning. Derfor er vi også løbende i dialog med andre medlemsstater i EU,
erhvervet og NGO’er om, hvordan vi bedst får fiskerisektoren igennem krisen uden at gå på kompro-
mis med bæredygtigheden.
./.
Kopi af svaret til Our Fish vedlægges.
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 804: Spm. om kommentar til henvendelse af 4/5-20 fra Our Fish om Beyond Covid-19: 10 vejledende principper til opbygningen af en bedre blå sektor, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
Mogens Jensen
/
Jes Brogaard Nielsen
2