Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2110965_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 21. november 2019
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 80 (MOF alm. del) stillet den 28. oktober efter ønske fra
Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 80
”Hvilke
vandmiljømæssige gevinster forventer ministeren, det vil have, at ministeren tager 500 km
vandløb ind i vandplanerne?”
Svar
Vi skal passe godt på naturen i vores vandløb. De ca. 500 km vandløb er konkret vurderet at have
potentiale for opfyldelse af vandrammedirektivets mål. For enkelte vandløb gælder det endvidere, at
de har et opland større end 10 km
2
, hvormed de i henhold til vandrammedirektivet skal have et
konkret miljømål. Der skal i forvaltningen af vandløbene tages hensyn til ikke at forringe tilstanden og
sikre tilstrækkelig forbedring med henblik på målopfyldelse.
Hovedparten af de ca. 500 km vandløb er desuden omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. For de ca.
500 km vandløb, der nu tages ind i vandområdeplanerne, er skønsmæssigt ca. 380 km også omfattet af
naturbeskyttelseslovens § 3. De fleste udpegede § 3-vandløb er naturlige vandløb (offentlige såvel som
private), som kan være enten regulerede eller uregulerede. Nogle kunstigt anlagte vandløb er også
taget med, fordi de fungerer som væsentlige levesteder og spredningsveje for dyr og planter. Når de ca.
500 km vandløb tages med ind i vandområdeplanerne igen, er det således gavnligt for biodiversiteten.
Lea Wermelin
/
Peter Østergård Have
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk