Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2193212_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 18. maj 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 793 (MOF alm. del) stillet 23. april 2020 efter ønske fra
Susanne Zimmer (UFG).
Spørgsmål nr. 793
”Foranlediget
af nyheden om højere tal for dansk landbrugs klimabelastning, jf. artiklen
”Dansk
Landbrug udleder langt mere CO2 end hidtil opgjort”, Berlingske, den 23. april
2020 (https://www.berlingske.dk/danmark/dansk-landbrug-udleder-langt-mere-co2-endhidtil-
opgjort), og tidligere udtalelser fra professor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet,
jf. artiklen ”Naturstyrelsen er ”sandsynligvis” den største udleder af drivhusgas i dansk
landbrug”, TV2 Nyheder, den 9. maj 2019 (https://nyheder.tv2.dk/samfund/2019-05-09-
naturstyrelsen-er-sandsynligvis-den-stoerste-udleder-af-drivhusgas-i-dansk), bedes ministeren
oplyse:
• Hvor mange af de hektar, som staten ejer, og som forvaltes af Naturstyrelsen,
er henholdsvis:
a) landbrug i omdrift (dyrkning af afgrøder, frø og foder m.m.), b) i anvendelse til
kødproduktion, som ikke er ekstensiv helårsgræsning uden vinterfodring?
• Hvor mange af disse hektar er bortforpagtet, og hvor mange drives af
Naturstyrelsen
selv, og hvad er Naturstyrelsens nettooverskud herfra (opgjort på hhv. forpagtning/egendrift)?
• Kan ministeren skematisk opgøre den samlede direkte og afledte CO2-udledning
fra
disse landbrugsarealer opgjort på hhv. agerdyrkning og kødproduktion (dermed også den
tilknyttede CO2belastning fra ekstern foderproduktion, transport, høst, etc.)?
• Ministeren bedes skematisk oplyse, hvor stor en besparelse i CO2-udledning
fra Naturstyrelsens
arealer der kan opnås, hvis landbrugsdriften ophører, og arealer udlægges til
vild natur, med mere naturlig hydrologi, naturlig succession, og hvor det er muligt ekstensiv
helårsgræsning.
• Ministeren bedes oplyse, hvor meget mere statsejet naturareal, der kan etableres, hvis
Naturstyrelsens landbrugsdrift og bortforpagtning af arealer til landbrugsdrift ophører.
• Ministeren bedes oplyse, hvornår en sådan plan realistisk set –
under hensyn til indeværende
forpagtningsaftaler
kan påbegyndes.
• Ministeren bedes tilkendegive, om ministeren er enig i, at stop for
Naturstyrelsens landbrugsdrift
vil betyde øget målopfyldelse af regeringens og støttepartiernes danske biodiversitets-
og klimamål?
• Ministeren bedes tilkendegive, om ministeren er enig i, at stop for Naturstyrelsens landbrugsdrift
vil betyde øget målopfyldelse
af EU’s biodiversitets-
og klimamålsætninger.
• Ministeren bedes tilkendegive, om ministeren er enig i, at stop for Naturstyrelsens landbrugsdrift
vil betyde øget målopfyldelse af FN’s biodiversitetsmål.”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålene for Naturstyrelsen, som oplyser:
”Betegnelserne ”landbrug i omdrift”, ”landbrugsarealer” og ”landbrugsdrift”
forstås som de af de
statsejede arealer, der er i omdrift, dvs. arealer der hyppigt er under plov.
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 793: Spm. om højere tal for dansk landbrugs kllimabelastning m.m., til miljøministeren
Naturstyrelsen forvalter aktuelt omkring 3.000 ha omdriftsarealer. Hovedparten af disse arealer er
opkøbt til specifikke formål som f.eks. magelæg, skovrejsnings- eller naturgenopretningsprojekter og
planlagt at overgå til disse formål, så snart det er muligt. Desuden er der arealer planlagt til andre
særlige formål såsom aflastningsarealer, hvor der dyrkes foderafgrøder til krondyr for at begrænse
markskader hos naboer. Den resterende del på ca. 1.300 ha udgør de egentlige statsejede
omdriftsarealer, og disse anvendes som udgangspunkt for de følgende svar.
De 1.300 ha er fordelt på en lang række spredte større og mindre områder. Naturstyrelsen har derfor
ikke en aktuel og præcis opgørelse over, hvordan de 1.300 ha i omdrift fordeler sig mellem
bortforpagtede arealer og arealer i egendrift, men det er styrelsen vurdering, at i omegnen af 60 pct. af
arealerne bortforpagtes. Nettoprovenuet kan kun opgøres fra det samlede omdriftsareal, det vil sige
inklusiv alle de arealer, der midlertidigt anvendes til landbrug, inden de kan udvikles til egentlig natur,
på omkring 3.000 ha og udgør ca. 7 mio. kr./år. Den nærmere fordelingen af nettoprovenu mellem
forpagtninger og egendrift er ikke umiddelbar mulig at opgøre. I ovenstående provenu er ikke
medregnet udgifter til fællesomkostninger og lønomkostninger, der skal afholdes uanset arealernes
anvendelse, dvs. at udgifterne skal afholdes, uanset om der er landbrugsdrift eller ej.
På de 1.300 ha omdriftsarealer vil driften kunne ophøre, og arealerne udvikles mod natur i takt med,
at forpagtningskontrakterne udløber. Normalt indgås forpagtningskontrakter for en femårig periode,
men en enkelt aftale udløber først i år 2048. Nogle af omdriftsarealerne er omfattet af
landskabsfredninger, og forud for en beslutning om ophør af landbrugsdrift, skal ændringen vurderes i
forhold til fredningsbestemmelserne.
Naturstyrelsen har græssende dyr på en del af de statsejede naturarealer for at fremme og bevare
biodiversitet, friluftsliv, landskab og kulturhistorie. Omkring 25.000 ha bortforpagtes til dyreholdere,
som afgræsser arealerne ekstensivt med husdyr efter retningslinjer og naturmål formuleret af
styrelsen.”
For så vidt angår svar på spørgsmålene omkring udledning af CO
2,
varierer klimaeffekten ved
udtagning af landbrugsjorder betydeligt og afhænger bl.a. af, hvad jorden anvendes til i dag, jordens
kulstofindhold og jordens dræningstilstand. Den største klimaeffekt opnås ved at udtage kulstofrige
lavbundsjorder i omdrift, da disse i dag udleder de største mængder klimagasser. Ved udtagning af
sådanne jorder, hvor vandstanden hæves, kan der erfaringsmæssigt opnås en gennemsnitlig
klimagasreduktion på ca. 15 ton CO2 pr. ha om året.
Regeringen arbejder for at reducere udledningen af drivhusgasser samt standse tilbagegangen i
biodiversiteten.
Lea Wermelin
/
Signe Nepper Larsen
2