Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2180505_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 758
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 14. april 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 758 (MOF alm. del) stillet den 1. april 2020 efter ønske
fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 758
”Det
fremgår af ministerens svar på MOF alm. del - spørgsmål nr. 557 med redegørelse
for sagen om de to miljøskibe, SIF og FRIGG, som har været genstand for en stribe fejl
med udbud af ombygningsopgaver, at Kammeradvokaten har taget det fulde ansvar for
den seneste fejl. Det fremgår også, at Miljøstyrelsen har forbeholdt sig retten til at gøre
evt. erstatningskrav gældende over for Kammeradvokaten foranlediget af Kammeradvokatens
mangelfulde rådgivning, og de tab denne kan medføre for Miljøstyrelsen, herunder
evt. krav fra andre aktører.
Det er således tydeligt, at ministeren er af den opfattelse, at de værfter, som forgæves
har udarbejdet tilbud, og som eventuelt har afvist andre opgaver, kan have et erstatningskrav,
som i givet fald vil blive rettet imod Miljøstyrelsen. Det er underordnet for borgerne,
når de påføres tab som følge af fejl, om det offentlige har begået fejlen gennem en privat
underleverandør. Det er ligeledes kun rimeligt, hvis en erstatning til de ramte værfter afgøres
af ministeren ud fra generelle principper om rimelighed, og ikke ved at mindre virksomheder
skal stille op imod Kammeradvokaten, der ud over at være et af de største advokatfirmaer
i landet også i den konkrete sag har en betydelig egeninteresse i, at der ikke
udbetales erstatning.
Vil ministeren påtage sig ansvaret overfor de skadelidte værfter?”
Svar
Jeg vil gerne gentage, at jeg er meget ærgerlig over, at alle involverede parter har brugt tid og
ressourcer på et udbud, som efterfølgende blev annulleret.
I forhold til statens mulighed for at udbetale erstatning til værfter, der har deltaget i det aflyste EU-
udbud, vil jeg henvise til svaret på MOF alm. del. spørgsmål 679 af 30. marts 2020, hvori det vurderes,
at der ikke er juridisk grundlag for at udbetale erstatning i den pågældende sag.
Som jeg tidligere har orienteret udvalget om, har Miljøstyrelsen den 2. marts 2020 offentliggjort et nyt
EU-udbud af ombygningen af miljøskibene Sif og Frigg. Jeg håber på, at værfterne igen vil indsende et
bud på dette arbejde. Miljøstyrelsen oplyser, at beslutning om prækvalifikation af værfter forventes
truffet senest 8. april 2020.
./.
Lea Wermelin
/
Hans Peter Olsen
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk