Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 7. maj 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 769 (MOF alm. del) stillet
den 14. april 2020 efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 769
”Vil
ministeren kommentere henvendelse af 6/4-20 fra Dan Duck, jf. MOF alm. del
–
bilag
446 og besvare de i henvendelsen rejste spørgsmål, herunder vedr. auditering og manglende
redegørelse, samt oversende den omtalte manglende redegørelse til udvalget?”
Svar
Vedr. den omtalte redegørelse er denne tidligere fremsendt til Miljø- og Fødevareudvalget med
besvarelsen af MOF alm. del spm. 623.
Jeg har forelagt spørgsmålene for Fødevarestyrelsen, som har oplyst følgende:
”Fødevarestyrelsen
gennemførte den 24. marts 2020 en audit på virksomheden Dan Duck A/S.
Auditten skete som opfølgning på en audit, der blev gennemført den 17. december 2019, hvor det af
kontrolrapporten fremgik, at der skulle følges op på forholdene vedr. manglende håndvask.
Virksomheden stiller sig i henvendelsen til Miljø- og Fødevareudvalget kritisk overfor, at
Fødevarestyrelsen gennemfører auditten, set i lyset af COVID-19 situationen og den mulige
smittespredning, som en audit kunne medføre.
Fødevarestyrelsen er forpligtet til at føre kontrol med al slagteproduktion i Danmark og sikre
fødevaresikkerheden, samt verificere at slagterierne overholder lovgivningen. Derfor er
Fødevarestyrelsens kødkontrol fortsat uændret. Dette gælder også på virksomheden Dan Duck A/S,
hvor Fødevarestyrelsen siden produktionen blev genoptaget den 23. marts 2020 har udført kontrol på
samtlige slagtedage.
Det skal understreges, at Fødevarestyrelsen under hele COVID-19 perioden har fulgt
Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til at begrænse smittespredningen både blandt egne
medarbejdere og mellem Fødevarestyrelsens- og virksomhedernes medarbejdere. Kontrollen på
slagterierne udføres således i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer.
Forud for virksomhedens produktionsstart havde Fødevarestyrelsen varslet en audit den 23. marts
2020. Udbruddet af coronavirus og den usikkerhed, der var kort efter nedlukningen den 11. marts
2020, fik Fødevarestyrelsen til, på virksomhedens forespørgsel, at meddele Dan Duck A/S, at man ikke
ville gennemføre en audit før efter 1. april 2020.
Auditten blev alligevel gennemført den 24. marts 2020, da Fødevarestyrelsen vurderede, at auditten
ikke ville udgøre en unødig risiko for smittespredning, idet kontrollen allerede, som led i den daglige
AM/PM-kontrol, var til stede på virksomheden i forbindelse med produktionen. Endvidere fordi
mangelfuld håndvask på slagterivirksomheder udgør en potentiel risiko for krydskontaminering af
fødevarer, såfremt den ikke udføres ordentligt. Omdrejningspunktet for auditten den 24. marts 2020
var således, hvorvidt virksomhedens interne arbejdsgange omkring håndvask er tilstrækkelige til at
sikre, at der ikke sker krydskontamination og dermed forurening af fødevarerne.
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk