Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 27. april 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 756 (MOF alm. del) stillet 30. marts 2020 efter ønske fra
Jacob Jensen (V).
Spørgsmål nr. 756
”Vil
ministeren oplyse, om den aktuelle situation med corona-virus og lukning af mange landegrænser,
som eventuelt kan aktualisere en fødevareproduktion indenfor Danmarks grænser, påvirker, hvorvidt
Miljøstyrelsen potentielt skal meddele driftsstop for havbrugene, indtil myndighederne får rettet egne
fejl i forhold til det juridiske grundlag for havbrugenes placeringstilladelser?”
Svar
Regeringen er meget optaget af at sikre forsyningssikkerhed og fødevarevirksomhedernes grundlag i
denne svære tid. Jeg har af den grund også iværksat en række initiativer, herunder har flere
virksomheder fået mulighed for at producere håndsprit, slagterierne har fået mulighed for at producere
på skæve tidspunkter med kort varsel, og jeg har medvirket til at sikre en hurtig levering af varer til
butikkerne ved at dispensere midlertidigt for miljøzonereglerne. Jeg er i det hele taget meget optaget af
at finde løsninger, der kan afbøde og afhjælpe de konsekvenser, som situationen med coronavirus giver
anledning til, herunder med henblik på at understøtte fødevaresektoren, forsyningssikkerheden og
erhvervslivet i øvrigt. Jeg er derfor også meget åben over for andre politiske initiativer, som kan bidrage
hertil.
Situationen med coronavirus ændrer imidlertid ikke på, at Miljøstyrelsen er ansvarlig myndighed i
forhold til sagsbehandlingen af placeringstilladelser til de eksisterende havbrug. Jeg har derfor også
forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Miljøstyrelsen
er forpligtet til at behandle afgørelsessager i overensstemmelse med de gældende regler
og på baggrund af en konkret vurdering af sagernes faktiske forhold. Situationen med corona har ikke
ændret herved og
er derfor umiddelbart uden betydning for styrelsens afgørelser i havbrugssagerne.”
Lea Wermelin
/
Peter Hallenberg
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk