Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2178926_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 20. april 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 727 (MOF alm. del) stillet
den 24. marts 2020 efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 727
” Vil ministeren på baggrund af artiklen ”Tysk selskab jagter dansk landbrugsjord for milliarder”,
Landbrugsavisen, den 22. marts 2020 (https://landbrugsavisen.dk/tysk-selskab-jagter-dansk-
landbrugsjord-milliarder)
oplyse, hvilke udenlandske selskaber der ejer dansk landbrugsjord, og
oplyse, hvor stor en andel af den danske landbrugsjord (opgjort både i hektar og procent) som er ejet
af udenlandske investorer?”
Svar
For at få et overblik over omfanget af udenlandsk opkøb og ejerskab af landbrug i Danmark bestilte
Miljø- og Fødevareministeriet en analyse hos Danmarks Statistik. Analysen er fremsendt til Miljø- og
Fødevareudvalget, og jeg vedlægger fremsendelsesbrev og analyse. Af analysen fremgår det ikke, hvilke
navngivne udenlandske selskaber, der ejer dansk landbrugsjord. Det fremgår, at Nederlandene,
Tyskland og Storbritannien er de mest repræsenterede lande inden for EU i forhold til personligt
ejerskab af dansk landbrugsjord, mens Tyskland, Nederlandene og Sverige er de mest repræsenterede
lande i forhold til virksomhedsejerskab.
I forhold til, hvor stor en andel af den danske landbrugsjord, som er ejet af udenlandske investorer,
kan jeg med baggrund i analysen oplyse, at det samlede jordareal, ejet af udenlandske ejere, er
beregnet til at udgøre maksimalt ca. 66.500 hektar, hvilket svarer til 2,5 % af det danske
landbrugsareal.
I øvrigt henviser jeg til analysen og sammenfatningen i følgebrevet, som er oversendt til Miljø- og
Fødevareudvalget til orientering den 28. marts 2020.
Mogens Jensen
/
Sofus Rex
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk