Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 14. april 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 721 (MOF alm. del) stillet 18. marts 2020 efter ønske fra
Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 721
”
Vil ministeren oplyse, hvorvidt ministeren udelukkende har bedt sundhedsmyndighederne
forholde sig til ét hollandske studie om de sundhedsmæssige konsekvenser for naboer til
husdyrbrug (svar på S 127, 2019-20), når ministeren skriftligt overfor Greenpeace den
23. oktober 2019 er blevet gjort opmærksom på 12 andre internationale studier, der omhandler
samme emne, og som ministeren skriftligt den 20. november 2019 har bekræftet
overfor Greenpeace, at hun ville bede sundhedsmyndighederne forholde sig til?”
Svar
Som det tidligere er oplyst i svar til Folketinget (S 127) har Miljø- og Fødevareministeriet bedt
Sundhedsministeriet forholde sig til et hollandsk studie om de sundhedsmæssige konsekvenser for
naboer til husdyrbrug. Derudover har Miljø- og Fødevareministeriet bedt Sundhedsministeriet
forholde sig til en række yderligere studier, som er fremsendt til ministeriet af Greenpeace.
Sundhedsstyrelsen har i svaret forholdt sig til det først fremsendte studie, der vedrører en hollandsk
undersøgelse og anbefaler i denne forbindelse Miljø- og Fødevareministeriet at få foretaget en samlet
gennemgang af de eksisterende videnskabelige undersøgelser af helbredseffekter af luftforurening
relateret til husdyrbrug med henblik på at afdække, om der findes behov for en risikovurdering.
Miljø- og Fødevareministeriet har taget dette forslag til efterretning, da det vurderes at være
formålstjenligt, at alle undersøgelserne indgår i en samlet gennemgang som foreslået.
Det er besluttet at sætte en sådan undersøgelse i gang i foråret 2020, og Miljø- og Fødevareministeriet
vil sikre, at de studier, der har været fremsendt af Greenpeace, vil indgå i denne undersøgelse.
./.
Lea Wermelin
/
Peter Hallenberg
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk