Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2167780_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 24. Marts 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 712 (MOF alm. del) stillet 13. marts 2020 efter ønske fra
Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 712
”Vil
ministeren oplyse, hvornår Miljøstyrelsen konkluderer på om de 19 eksisterende havbrug
kan producere i 2020, jf. svar på MOF alm. del
spørgsmål 503?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”Folketingets
Miljø- og Fødevareudvalg blev den 30. januar 2020 orienteret om Miljøstyrelsens
tentative tidsplan for myndighedsvurdering af placeringstilladelser til de 19 eksisterende havbrug. Heraf
fremgik det bl.a., at styrelsen i løbet af første kvartal 2020 forventede at træffe afgørelse om hhv.
gyldighed og
afhængigt af udfaldet i den enkelte sag
vurdere om havbrugsdrift lovligt kunne
fortsætte under lovliggørelse.
Miljøstyrelsen har imidlertid konstateret, at opgaven med at oplyse de 19 sager om placeringstilladelse
til de eksisterende havbrug er forbundet med et udredningsarbejde, der i væsentligt omfang overstiger
det forventede. Der er bl.a. fremkommet nye oplysninger i forbindelse med styrelsens sagsbehandling,
som giver anledning til yderligere undersøgelser samt høring af parter og andre myndigheder.
Sagsbehandlingen har endvidere givet anledning til spørgsmål om ejerforhold, identitet (dvs. ligger
havbruget der, hvor det har tilladelse til at ligge), udløb af tilladelser, habitatområdernes
udpegningstidspunkt og- grundlag, overholdelse af VVM-regler mv. Sagsoplysningen og
sagsbehandlingen i øvrigt har dermed vist sig at være et yderst tidskrævende og omfattende stykke
arbejde, idet det bemærkes, at Miljøstyrelsen er underlagt et myndighedsansvar for sagerne og dermed
ikke uden videre kan lægge Kammeradvokatens konklusioner til grund. Miljøstyrelsens gennemgang af
de enkelte sager vil derfor heller ikke være afsluttet inden 1. april 2020 som tidligere udmeldt.
Miljøstyrelsen skal tage stilling til spørgsmålet om midlertidigt driftsstop i sager, hvor Miljøstyrelsen
vurderer, at en placeringstilladelse er udløbet eller ugyldig. Miljøstyrelsen kan dermed først træffe
afgørelse om et eventuelt driftsstop, når der er truffet afgørelse om placeringstilladelsens gyldighed i
den enkelte sag. Det er underordnet for Miljøstyrelsen vurdering om driftsstop, at fiskene eventuelt er
sat ud.
Sagsbehandling forbundet med spørgsmål om henholdsvis gyldighed og driftsstop vil ske hurtigst muligt
og løbende i en periode, der forventeligt vil være afsluttet inden for to måneder. Det er dog Miljøstyrelsen
vigtigste opgave at sikre, at der træffes afgørelser i overensstemmelse med gældende ret og på baggrund
af samtlige relevante retlige og faktiske forhold, som måtte gøres sig gældende i den enkelte sag.
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 712: Spm. om, hvornår Miljøstyrelsen konkluderer på om de 19 eksisterende havbrug kan producere i 2020, jf. svar på MOF alm. del – spørgsmål 503, til miljøministeren
Miljøstyrelsen vil parallelt arbejde videre med et EU-udbud for en rammeaftale vedrørende
habitatkonsekvensvurderinger for havbrugene. Dette arbejde følger den tentative tidsplan, dvs. med
igangsættelse af konsekvensvurderinger til august 2020.”
Lea Wermelin
/
Christian Bruhn Rieper
2