Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2174315_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 3. April 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 706 (MOF alm. del) stillet efter ønske fra ikke-medlem af
udvalget Peter Juel-Jensen (V).
Spørgsmål nr. 706
”Vil
ministeren redegøre for de initiativer, som regeringen har taget, både nationalt og internationalt,
for at regulere sælbestanden og begrænse udbredelsen af sælorm i Østersøen”
Svar
Jeg forstår spørgsmålet sådan, at det vedrører gråsæler, da det primært er denne art, der har skabt
udfordringer i Østersøen, herunder med leverorm i b.la. torsk.
De udfordringer, som bestandene af gråsæl i Østersøen skaber for fiskeriet i farvandet omkring
Bornholm, kan desværre ikke løses af Danmark alene. Derfor indgår det i den reviderede
forvaltningsplan for sæl, som netop har været i offentlig høring, at Danmark fortsat vil arbejde for at
skabe opbakning til en fælles forvaltning af gråsæl i Østersøen. Jeg kan oplyse, at jeg i forbindelse med
det uformelle rådsmøde (miljø) i juli 2019 drøftede interessen for en fælles forvaltning for gråsæler i
Østersøen med kollegaer fra Sverige, Finland og Tyskland. Senest har jeg i forbindelse med rådsmødet
(miljø) 4. oktober 2019 drøftet muligheden for en fælles forvaltning i Østersøen med den polske
delegationsleder.
De mange udfordringer som et generelt presset økosystem står overfor i Østersøen, herunder
udfordringerne med torskens dårlige kondition, bl.a. pga. parasitter, kan ikke løftes gennem
sælforvaltningen alene. En række andre indsatser er her i gang. Det inkluderer blandt andet
implementering af Vandrammedirektivet, som skal sikre god miljøtilstand i det kystnære miljø, og
Havstrategidirektivet, hvor der i 2021 skal laves et indsatsprogram, der skal bidrage til at opnå god
miljøtilstand. Desuden har Danmark til HELCOMs kommende Baltic Sea Action Plan foreslået en ny
indsats om analyse og tiltag mod presfaktorer på Østersøens fiskebestande så som torsk, herunder
påvirkninger fra gråsæl. Endelig indgår fortsat forskning i årsagerne til den svækkede torskebestand i
Østersøen i det udkast til forvaltningsplan for sæl, som netop har været i offentlig høring.
Der henvises i øvrigt til svar på alm. del spørgsmål 29 og 703.
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected]
www.mfvm.dk