Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2174332_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 3. April 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 707 (MOF alm. del) stillet efter ønske fra ikke-medlem af
udvalget Peter Juel-Jensen (V).
Spørgsmål nr. 707
”Vil
ministeren redegøre for den aktuelle vurdering
af sælbestanden i Østersøen?”
Svar:
Miljøstyrelsen har oplyst, at den samlede bestand af gråsæler i Østersøen i 2019 blev opgjort til ca.
38.000 individer på hvilepladserne. Ved optælling tages ikke højde for gråsæler, som opholder sig i
vandet under optællingen. Det reelle tal er derfor højere. Aarhus Universitet skønner med
udgangspunkt i de faktiske tællinger, at det samlede antal gråsæler i Østersøen er mellem 45.000 og
60.000.
Heraf blev 734 gråsæler optalt ved Christiansø. Tallene ved Christiansø varierer dog meget med vejret
og i 2018 blev der kun talt 470. Det er derfor svært at sige nøjagtigt hvor mange gråsæler der er i den
danske del af Østersøen.
Yngleaktiviteten i den sydlige del af Østersøen er meget lav og der fødes normalt under 10 unger i alt i
hele området inklusiv tysk og polsk farvand.
Ifølge den seneste vurdering i HELCOM 2016 har bestanden af spættet sæl i Kattegat gunstig
bevaringsstatus. Bestandene af spættet sæl i Østersøen uden for de indre danske farvande er relativt
små. Bestandene i Sydvestlige Østersø og Kalmarsund ligger på 1000-1200 individer hver.
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk