Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2174370_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 3. april 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 705 (MOF alm. del) stillet
den 10. marts 2020 efter ønske fra Susanne Zimmer (UFG).
Spørgsmål nr. 705
Vil ministeren redegøre for den planlagte proces og tidsplan for vurderingen af, om der er ny viden,
der giver belæg for et forbud mod visse former for Catch & Release, og for indhentningen af
oplysninger om forbud i andre lande og baggrunden for sådanne forbud? Der henvises til de initiativer,
som Fødevarestyrelsen har taget på baggrund af svarene på MOF alm. del - spørgsmål 542-544.?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der oplyser følgende, hvortil jeg henholder mig:
”Det
fremgår af svarene på spørgsmålene 542
544, at Fødevarestyrelsen tidligere har vurderet, at der
ikke er grundlag for at indføre et forbud mod Catch & Release, idet der ikke var tilstrækkeligt kendskab
til omfanget af de skader, som fiskene bliver påført. Det fremgår også, at det er Fødevarestyrelsens
opfattelse, at det bør vurderes om ny viden måtte give belæg for forbud mod visse former for Catch &
Release, samt at styrelsen vil indhente oplysninger om eventuelle forbud i andre lande og om
baggrunden for sådanne forbud.
Miljø- og Fødevareministeriet vil derfor medtage området i forskningsprioriteterne for 2021 med
henblik på at tilvejebringe eventuel ny viden af relevans for afklaring af, hvorvidt der bør indføres
forbud mod visse former for Catch & Release.
Endvidere har Fødevarestyrelsen, via den danske EU-repræsentation i Bruxelles, rettet henvendelse til
myndighederne i andre EU-lande. Landene er blevet anmodet om at oplyse, om de har indført forbud
mod Catch & Release, og i bekræftende fald, på hvilket grundlag.
På baggrund af ovenstående vil Fødevarestyrelsen vurdere, om der er ny viden, der kan danne
grundlag for et forbud mod Catch & Release med genudsætning som det bærende element.”
Mogens Jensen
/
Hanne Larsen
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk