Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 30. marts 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 698 (MOF alm. del) stillet
den 9. marts 2020 efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 698
”I
hvilket omfang og i hvilken detaljeringsgrad ønsker ministeren at indføre kameraovervågning af
fiskere/fiskeri i Kattegat?”
Svar
Hovedparten af de fartøjer, som fisker med bundslæbende redskaber i Kattegat vil blive omfattet af
krav om kameramonitorering. Det betyder, at et fartøj skal have haft et vist fiskeri i Kattegat, førend
kravet er gældende. Konkret planlægges der med, at alle fartøjer med bundslæbende redskaber, som i
gennemsnit har haft minimum 20 havdage pr. år i Kattegat i perioden 2017-2019, skal omfattes af
kamerakravet. Dette gælder også, hvis et fartøj har 20 havdage i Kattegat i ét af årene 2020, 2021 eller
2022. Fiskeristyrelsen vurderer, at der vil være tale om i alt ca. 100 fartøjer svarende til ca. 80 pct.
fartøjerne i den pågældende fartøjsgruppe, hvis der tages udgangspunkt i fiskerimønstret i 2019.
Fiskeristyrelsen oplyser endvidere, at selve kameraovervågningen tilrettelægges efter de retningslinjer,
som Det Europæiske Fiskerikontrolagentur (EFCA) har formuleret. Overordnet betyder det, at det er
fangsten og fangstredskaberne, som skal monitereres
–
ikke fiskerne ombord på fartøjet. Kamera-
monitoreringen vil være aktiv fra det tidspunkt, hvor redskabet sættes i vandet, og indtil fartøjet er i
havn. Hvor mange kameraer, der skal installeres, vil afhænge af det enkelte fartøjs indretning og vil
blive fastlagt i en individuel fartøjsplan.
Mogens Jensen
/
Nanna Møller
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk