Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2169380_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 26. marts 2020
Minister for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 690 (MOF alm. del) stillet 5.
marts 2020 efter ønske fra Zenia Stampe (RV).
Spørgsmål nr. 690
”Vil
ministeren oplyse, hvor stor en andel af den samlede biomasse som gylle udgør i de
danske biogasanlæg, og hvor stor en andel af de danske biogasanlæg, der er ejet af personer
eller virksomheder med tilknytning til landbruget?”
Svar
Tilskudsordninger til produktion af biogas er en del af den danske energipolitik, hvor produktion af
biogas bidrager til den grønne omstilling af energisektoren.
Miljø- og Fødevareministeriet har indhentet bidrag fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, der
oplyser:
”Energistyrelsen oplyser, at mængden af gylle og anden husdyrgødning anvendt i biogasanlæg varierer
fra år til år. I indberetningsperioderne for hhv. 2015/2016, 2016/2017, og 2017/2018 lå gennemsnittet,
fordelt på alle anlæg, på i alt 49 % af den tilførte biomasse (målt i våd vægt). Specifikt for
gårdbiogasanlæg er gennemsnittet på 76 % og for biogas fællesanlæg på 76 %.
Ifølge Energistyrelsens seneste oplysninger fra februar 2020 er der følgende fordeling af antallet af
biogasanlægstyper:
Renseanlæg: 51
Industrianlæg: 7
Lossepladsanlæg: 28
Fællesanlæg: 36
Gårdanlæg: 64.”
Hvad angår spørgsmålet om ejerforhold relateret til de danske biogasanlæg, så er hverken Miljø- og
Fødevareministeriet eller Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bekendte hermed.
Mogens Jensen
/
Mikkel Dam Schwartz
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk