MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 689: Spm. om kommentar til pressemeddelelsen Mere indflydelse på husdyrsager fra Holbæk Kommune den 24. februar 2020 (https://holbaek.dk/nyheder-og-presse/nyheder/by-og-landskab/2020/mere-indflydelse-paa-husdyrsager), herunder kommentere ønsket om større lokal indflydelse på husdyrsager, til miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt

J.nr. 2020-10303

Ref. ANDPE/IRE

Den 18. marts 2020

Bidrag til svar på MOF 687

Departementet har anmodet Miljøstyrelsen om at bidrage til besvarelse af MOF alm. del.

687:

”Vil ministeren sende en liste over de sundhedsmæssige risici

forbundet med svineindustri,

f.eks.aerosoler, svovlbrinte, ammoniak, mercaptaner, methan, MRSA osv., og vil ministeren

give et overordnet skøn over de samlede sundhedsomkostninger ved dansk

svineproduktion?”

Departementet ønsker, at MST bidrager med en liste over de sundhedsmæssige risici

forbundet med svineindustri, der kan indsættes i besvarelsen som tabel eller liste.

Miljøstyrelsen kan oplyse, at styrelsen tidligere (i 2015 og 2016) har været i dialog med

Sundhedsstyrelsen om eventuelle risici for menneskers sundhed som følge af driften af

svinebrug.

Sundhedsstyrelsen informerede om, at forskningen på dette område iflg. en forsker på

Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik OUH var meget begrænset. Sundhedsstyrelsen fulgte med

i udenlandsk forskning på området og informerede Miljøstyrelsen om forskellige

forskningsresultater. Der var ikke resultater, der gav anledning til at ændre reguleringen af

husdyrbrug i Danmark. Det bemærkes, at de danske generelle afstandskrav fra svinebrug til

naboer samt yderligere krav om længere afstande ved ansøgning om miljøgodkendelse pga.

lugtgener må forventes også at begrænse eventuelle sundhedsrisici for omgivelserne.

Ved Miljøstyrelsens dialog med Sundhedsstyrelsen blev flg. mulige risici nævnt:



Ammoniak

Støv

Endotoksiner

MRSA

Overførsel af bakterier og virus via stuefluer

MST bemærker desuden, at støj kan indebære en mulig sundhedsrisici.

Miljøstyrelsen understreger, at der med ovenstående liste over mulige risici ikke er draget

nogen konklusion om, hvorvidt de realistisk set kan forventes at udgøre sundhedsrisici under

danske forhold. Miljøstyrelsen forventer at Miljø- og Fødevareministeriet vil blive orienteret,

Miljøstyrelsen

•

Tolderlundsvej 5

•

5000 Odense C

Tlf. 72 54 40 00

• CVR

25798376

• EAN

5798000860810

•

[email protected]

•

www.mst.dk

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 689: Spm. om kommentar til pressemeddelelsen Mere indflydelse på husdyrsager fra Holbæk Kommune den 24. februar 2020 (https://holbaek.dk/nyheder-og-presse/nyheder/by-og-landskab/2020/mere-indflydelse-paa-husdyrsager), herunder kommentere ønsket om større lokal indflydelse på husdyrsager, til miljøministeren

hvis der findes evidens for sundhedsrisici, der skal håndteres via miljøreguleringen af

husdyrbrug.

I forhold til de stoffer mv., der nævnes i MOF spørgsmål 687, kan Miljøstyrelsen endvidere

oplyse, at der er fastsat B-værdier

for følgende stoffer, der nævnes i spørgsmål 687:

Ammoniak: 0,3 (B-værdi mg/m3) fastsat i 1990

Mercaptaner: 0,0002 (B-værdi mg/m3) fastsat i 1990

B-værdier anvendes af myndighederne i forbindelse med regulering af virksomheders udslip

af kemiske stoffer til udeluften. Skorstene og afkast dimensioneres, så der sikres en

tilstrækkelig fortynding af udledningen til atmosfæren, så B-værdierne overholdes.

Dimensioneringen foretages ved hjælp af OML-modellen, de spørgsmål r er nærmere

beskrevet i Luftvejledningen, Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, 2001.

En B-værdi (bidragsværdien) er den enkelte virksomheds samlede maksimalt tilladelige

bidrag til tilstedeværelsen af et forurenende stof i luften i omgivelserne uden for

virksomheden, dvs. immissionen.

B-værdier har til formål at beskytte befolkningen mod skadelige effekter og gener fra

luftforureningen. Derfor fastsættes B-værdier ud fra et generelt ønske om at begrænse

luftforurening fra virksomheder og at opnå et højt beskyttelsesniveau

–

det vil sige, at

beskyttelsen både skal omfatte særligt følsomme grupper og tage hensyn til, at der er tale om

vedvarende udsættelse. B-værdier skal derfor betragtes som en sikkerhedsgrænse og ikke en

faregrænse.

Miljøstyrelsen har desuden modtaget følgende bidrag fra Fødevarestyrelsen til besvarelsen af

spørgsmål 687:

”Når mennesker har kontakt med dyr –

herunder også i svineproduktionen

–

kan der være

en risiko for smitte med zoonotiske mikroorganismer såsom f.eks. husdyr-MRSA og

salmonella. Almindelig, god arbejdshygiejne bør derfor iagttages.”

Med hensyn til de sundhedsøkonomiske omkostninger ved husdyr-MRSA:

Fødevarestyrelsen kan oplyse, at i 2015 gennemførte Det Nationale Institut for Kummuners

og Regioners Analyse og Forskning (KORA) en analyse af omkostningerne ved husdyr-

MRSA for sundhedsvæsenet. Denne analyse blev opdateret i forbindelse med MRSA-

eksperternes rapport fra 2017 ”MRSA, Risiko og håndtering, ved MRSA

ekspertgruppen,

August 2017”. Af rapporten fremgår det:

” Den af KORA i 2015 gennemførte analyse af omkostninger ved husdyr-MRSA

for

sundhedsvæsenet i Danmark viste, at de samlede årlige omkostninger ved husdyr-MRSA

https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2016/08/978-87-93529-02-1.pdf

for sundhedsvæsenet i Danmark i 2014 var ca. 43 mio. kr. Sundhedsstyrelsen finder at de

beregnede udgifter for sundhedsvæsenet fortsat er gældende i 2017. Dog må der tillægges

en merudgift til implementering af Sundhedsstyrelsens reviderede vejledning fra 2016.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at udgivelsen af Sundhedsstyrelses reviderede vejledning til

forebyggelse af spredning af MRSA i 2016 er forbundet med en årlig meromkostning på

omkring fem millioner kroner.”

Det kan endvidere oplyses, at MRSA ekspertgruppen i rapporten ikke anbefalede at

bekæmpe husdyr-MRSA i Danmark, men anbefalede at håndtere situationen med tiltag til

at holde husdyr-MRSA inde i besætningerne og forebygge, at husdyr-MRSA spredes fra

svinestalde til det omgivende samfund ved smitteforebyggende tiltag.

Link til rapporten:

https://www.foedevarestyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/Dyresundhed/Dyresygdom

me/15082017%20MRSA%20rapport.pdf

Fødevarestyrelsen er ikke bekendt med udregninger af sundhedsøkonomiske konsekvenser

for andre sygdomme. Der henvises til sundhedsmyndighederne.