Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2173812_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020 - 5341
Den 2. april 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 687 (MOF alm. del) stillet 5. marts 2020 efter ønske fra
Zenia Stampe (RV).
Spørgsmål nr. 687
”Vil
ministeren sende en liste over de sundhedsmæssige risici forbundet med svineindustri,
f.eks. aerosoler, svovlbrinte, ammoniak, mercaptaner, methan, MRSA osv., og vil ministeren
give et overordnet skøn over de samlede sundhedsomkostninger ved dansk svineproduktion?”
Svar
Miljø- og Fødevareministeriet har ikke kendskab til undersøgelser af den direkte påvirkning af
luftforurening fra svinefarme. Der findes derfor ikke et samlet skøn over sundhedsomkostningerne ved
dansk svineproduktion.
Ministeriet har bedt Miljøstyrelsen om at bidrage med en liste over sundhedsmæssige risici forbundet
med svineindustri. Miljøstyrelsens svar, der hviler på dialog med Sundhedsstyrelsens, vedlægges som
bilag.
Miljøstyrelsen opstiller følgende liste over risici forbundet med svineindustri:
- Ammoniak
- Støv
- Endotoxiner
- Bakterier og virus (herunder husdyr-MRSA)
- Støj
Hvad angår aerosoler, svovlbrinte, mersaptaner og methan, som der også spørges til, bemærkes, at
disse efter Miljøstyrelsens vurdering ikke udgør en sundhedsrisiko i forbindelse med svineproduktion.
For hhv. ammoniak og husdyr-MRSA er der foretaget vurderinger af skades- og
sundhedsomkostningerne. Århus Universitet har i 2019 opdateret beregningspriserne for
luftemissioner og de medfølgende sundhedsøkonomiske skadesomkostninger (se rapporten
"Miljøøkonomiske beregningspriser for emissioner 3.0"). Disse er beregnet som
skadesomkostningerne pr. udledningsenhed på baggrund af de nuværende emissioner.
Beregningspriserne kan anvendes til at give et estimat for de samlede sundhedsøkonomiske
konsekvenser ved udledning af luftforurenende stoffer. Beløbet dækker over de omkostninger
luftforurening er årsag til, fordi man bliver syg eller dør. Omkostningerne består af direkte udgifter i
sundhedssektoren, for eksempel i forbindelse med indlæggelser eller medicinsk behandling af astma
m.v., produktionstab for samfundet som følge af sygedage eller tidlig tilbagetrækning, samt
velfærdstab for samfundet som følge af tabte leveår eller akut død. Velfærdstabet er langt den største
komponent og er beregnet ud fra Finansministeriets vejledning.
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 687: Spm. om liste over de sundhedsmæssige risici forbundet med svineindustri, f.eks. aerosoler, svovlbrinte, ammoniak, mercaptaner, methan, MRSA osv, til miljøministeren
Aarhus Universitet, DCE har vurderet, at den skadesøkonomiske sundhedsomkostning ved udledning
af ammoniak er ca. 150 kr. per kg NH3.
Den samlede ammoniakemission fra landbrug var i 2017 på ca. 73.000 ton NH3, hvoraf svinesektoren
udgjorde ca. 23.000 ton NH3. Da ammoniak er langtransporteret er det kun ca. 17 % af den
ammoniak, som udledes i Danmark, der påvirker dansk område. De sundhedsøkonomiske
omkostninger som følge af den danske udledning fra svinebrug kan opgøres til ca. 0,6 mia. kr. for
dansk område, når de ovennævnte beregningspriser lægges til grund.
Fødevarestyrelsen har oplyst, at det i en analyse af omkostningerne ved husdyr-MRSA foretaget af
Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) er vurderet, at de samlede omkostninger ved
husdyr-MRSA for sundhedsvæsenet i Danmark i 2014 var ca. 43 mio. kr., hvilket Sundhedsstyrelsen,
ifølge MRSA-ekspertgruppens rapport fra august 2017 fortsat fandt gældende i 2017. Hertil skal lægges
en årlig meromkostning på ca. 5 mio. kr., der er forbundet med Sundhedsstyrelsens reviderede
vejledning fra 2016. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet,
udfærdigede i 2017 ligeledes
en rapport ”Analyser af omkostninger for håndtering og bekæmpelse af
husdyr-MRSA i svin. Heri blev der beregnet omkostninger ved den eksisterende menneskelige
sygdomsbyrde forbundet med husdyr-MRSA. IFRO udregningerne er bygget op med samme struktur
som KORAs, men hvor KORA opgørelsen var afgrænset til de direkte udgifter for den offentlige del af
sundheds- og plejesektoren udvidede IFRO analysen til også at omfatte et skøn over patienternes egne
omkostninger samt et skøn over omkostninger til tabt livskvalitet ved sygdom og tidlig død. På
baggrund af denne metode fandt IFRO i 2017, at den økonomiske sygdomsbyrde knyttet til husdyr-
MRSA i 2016 var 68 mio. kr.
Lea Wermelin
/
Peter Hallenberg
2