Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2183829_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 30. april 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 684 (MOF alm. del) stillet
5. marts 2020 efter ønske fra Zenia Stampe (RV).
Spørgsmål 684
Vil ministeren redegøre for de sidste to årtiers væsentligste lempelser i adgangen til at holde og udvide
svinebrug, herunder lempelser i forhold til loft over 1) hvor meget jord man må eje, 2) hvor mange dyr
man må have, 3) hvem der må eje, 4) krav om grønt bevis, 5) krav om bopælspligt, 6) krav til
harmoniregnskab, 7) regler om gylletanke osv.
Svar
Der er over de sidste 20 år sket en række ændringer og tilpasninger i de regelsæt, der regulerer
adgangen til at eje og udvide svinebrug i takt med ændringer i overordnet EU-regulering, politiske
prioriteringer m.v. Især landbrugslovens og husdyrgødningsbekendtgørelsens bestemmelser er
centrale i forhold til de 7 punkter i spørgsmålet, og de væsentligste relevante ændringer i disse regelsæt
gennemgås nedenfor.
Punkterne 1)
–
5) vedrører landbrugsloven.
1) hvor meget jord man må eje
Det blev i 2004 i landbrugsloven fastsat, at en landmand kunne være ejer eller medejer af et samlet
areal på 400 ha (bestående af én eller flere landbrugsejendomme). Dog var denne arealgrænse ikke
gældende, hvis landmanden blev ejer eller medejer af højst 4 landbrugsejendomme.
Hvis den enkelte landbrugsejendom skulle udvides og suppleres med jord, måtte ejendommens
samlede areal efter sammenlægningen ikke overstige 200 ha.
400 ha grænsen og begrænsningerne i antal ejendomme blev afskaffet med ændring af landbrugsloven
pr. 1. april 2010. 200 ha grænsen for suppleringer for den enkelte ejendom blev ophævet i 2012. Der er
herefter ikke begrænsninger i antallet af landbrugsejendomme, eller i størrelsen af arealer, som en
person, personkreds eller virksomhed må eje.
2) hvor mange dyr man må have
I landbrugsloven var der frem til 2010 dels regler om maksimal størrelse af husdyrhold, og dels et
arealkrav, som regulerede, hvor meget areal en bedrift med husdyrhold skulle råde over i forhold til
antal dyreenheder, herunder krav om, at en bedrift skulle eje en vis procentdel af det beregnede
harmoniareal (udbringningsareal) alt efter bedriftens størrelse.
Miljø-
og Fødevareministeriet •
Slotsholmsgade 12
• 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 684: Spm. om de sidste to årtiers væsentligste lempelser i adgangen til at holde og udvide svinebrug, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
I perioden 2004 til 2010 var der fastsat en maksimal grænse på 500 DE (dyreenheder) på hver enkelt
produktionsenhed og en maksimal grænse på 750 DE pr. bedrift (den samlede økonomiske enhed),
dog med dispensationsmuligheder for større bedrifter.
Arealkravet blev lempet i slutningen af 2006 og bortfaldt i 2008. Regler om husdyrhold i medfør af
landbrugsloven blev ophævet med ændringen af loven i 2010.
3) Hvem der må eje
Landbrugsloven stillede fra 1. september 2004 følgende betingelser til nye ejere af
landbrugsejendomme:
Ejendomme under 30 ha
- Krav om personlig bopælspligt, som skulle opfyldes i 8 år.
Ejendomme over 30 ha
- Krav om personlig bopælspligt, som skulle opfyldes i 8 år.
- Krav om egen drift, dvs. at ejendommen og dens jorder skulle drives for ejerens økonomiske
risiko, hvilket fx betød, at ejendommen eller dele af den ikke kunne bortforpagtes før efter 8
år.
- Krav om jordbrugsuddannelse (grønt bevis eller tilsvarende).
For ejendom nr. 2 eller flere
- Max 10 km fra bopælsejendommen.
For selskabserhvervelser
- Ved selskabserhvervelser skulle der være en person med bestemmende indflydelse i selskabet.
Denne person skulle opfylde de samme regler som ved personlig erhvervelse, herunder
bopælspligten.
Fra juni 2007 blev det muligt at opfylde bopælspligten upersonligt for landbrugsejendomme under 30
ha. Dvs. at en anden person end ejeren kunne opfylde bopælspligten.
Med ændringen af landbrugsloven i 2010 blev bopælspligten fastholdt som den eneste betingelse for
ejerskab, og bopælspligten blev nu gjort mulig at opfylde upersonligt, uanset størrelsen af
landbrugsejendommen. Bopælspligten skal opfyldes i 10 år.
Med den ændringen af landbrugsloven i 2014 ophævedes reglerne om, at der ved selskabserhvervelser
skulle være en person med bestemmende indflydelse i selskabet. Personer, personfællesskaber og
virksomheder kan således eje landbrugsejendomme, hvis kravet om bopælspligt opfyldes.
4) krav om grønt bevis
Uddannelseskravet, også kaldet grønt bevis, gjaldt ved køb af landbrugsejendomme over 30 ha frem til
1. april 2010. Herefter blev det ophævet.
5) krav om bopælspligt
Landbrugsloven indeholder fortsat et krav om bopælspligt ved erhvervelse af en landbrugsejendom
eller ved supplering af en landbrugsejendom. Bopælskravet er som følge af lovændringerne, senest i
2010, gjort upersonligt, dvs. at en anden person end ejeren kan opfylde bopælspligten.
Punkt 6
–
7 vedrører husdyrgødningsbekendtgørelsen
2
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 684: Spm. om de sidste to årtiers væsentligste lempelser i adgangen til at holde og udvide svinebrug, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
6) krav til harmoniregnskab
Harmonireglerne implementerer nitratdirektivet og fastsætter, hvor meget kvælstof fra bl.a.
husdyrgødning, der må udbringes på udbringningsarealet (harmoniarealet).
Harmonikravet findes i husdyrgødningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse om dyrehold og om
opbevaring og anvendelse af gødning). I 2017 blev harmonikravet lempet, således at der nu må
udbringes op til 170 kg kvælstof fra husdyrgødning og anden organisk gødning, som er
nitratdirektivets absolutte grænse. Før 2017 måtte der maksimalt udbringes ca. 140 kg kvælstof fra
husdyrgødning fra visse dyretyper fastsat som 1,4 dyreenheder (det såkaldte skærpede harmonikrav).
Det skærpede harmonikrav udgjorde også en indirekte begrænsning af fosfortildelingen, og derfor blev
der med lempelsen indført en direkte regulering af udbringningen af fosfor i form af de såkaldte
fosforlofter. Det afhænger herefter af husdyrgødningens indholdsmæssige forhold mellem kvælstof og
fosfor, om det er fosforlofterne eller harmonikravet, der er begrænsende for mængden af
husdyrgødning, der kan udbringes på udbringningsarealet.
I forhold til reglerne før 2017 betød lempelsen af harmonikravet og den samtidige indførelse af
fosforlofterne og de besluttede niveauer af fosforlofter mellem dyretyper frem til 2022, at husdyrbrug
med særligt slagtegrise fik mulighed for at udbringe mere husdyrgødning. Det betød for disse
husdyrbrug et reduceret behov for at afsætte husdyrgødning til andre landbrug eller råde over
udbringningsareal. Fosforlofterne skærpes dog løbende over en 8-årig indfasningsperiode. Fra
sommeren 2020 og frem til 2022 er der således ikke længere en relativ fordel for husdyrgødning fra
slagtesvin ift. andre husdyrgødningstyper. Fra 2022 og frem til 2025 er det alene den samlede
skærpelse af det gennemsnitlige beskyttelsesniveau for udbringning af fosfor med husdyrgødning, der
er vedtaget og ikke de individuelle niveauer af fosforlofter mellem dyretyper.
7) regler om gylletanke osv.
Beholdere for flydende husdyrgødning er siden 1986 blevet reguleret i
husdyrgødningsbekendtgørelsen. Mange af de gældende regler blev indført dengang. Bekendtgørelsen
er løbende ændret, og reguleringen og de beskyttelsesniveauer, der gælder for gylletanke, er blevet
skærpet løbende. Således blev der i 2006 indført krav om overdækning af alle nye beholdere til
opbevaring af flydende husdyrgødning fra svin- eller pelsdyr. Desuden blev der i 2011 indført enkelte
stramninger, der skærpede afstandskravene til vandmiljøet for beholdere med flydende
husdyrgødning. Herudover indførtes krav om gyllealarmer m.v. i visse tilfælde med henblik på hurtig
indsats og begrænsning af miljøkonsekvenserne i tilfælde af lækage og kollaps.
Mogens Jensen
/
Sofus Rex
3