Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-5222
Den 27. marts 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 681 (MOF alm. del) stillet 5. marts efter ønske fra Erling
Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 681
”Aarhus Universitet har i notat af 6. januar 2020 om ”Referencetilførsler af kvælstof til brug
for Vandplan 3”, som ministeren sendte til Miljø-
og Fødevareudvalget den 13. januar
2020, jf. MOF alm. del - bilag 260, oplyst,
at ”Det vil tage tid (flere år) før øgede næringsstoftilførsler
slår fuldt igennem på lysforholdene og endvidere er sunde ålegræsbede relativt
robuste, således at de kan tåle mere stress over længere tid end svagere bestande”.
Hvor lang tid anslår universitetet, at der går, før øget kvælstoftilførsel medfører øget algevækst,
og hvor mange år anslår universitetet, at en robust ålegræsbestand kan overleve
lysmangel?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Aarhus Universitet, der oplyser følgende:
ӯgede
kvælstoftilførsler til et næringsbegrænset system vil i vækstperioden hurtigt (dage/uger) give
anledning til øget algevækst. På kort sigt (sæson) vil dette ikke påvirke ålegræssets udbredelse, da de
levende alger i sig selv kun står for en mindre del af lyssvækkelsen. Den største del af lyssvækkelsen
skyldes det organiske stof, som algerne producerer, og som omdannes til humusstoffer i vandet og på
havbunden. Det organiske stof nedbrydes kun langsomt og akkumuleres derfor over årtier og
medvirker til en gradvis stigende lyssvækkelse. Det er således først på længere sigt (år til årtier), at den
fulde effekt af øgede næringsstoftilførsler slår igennem på lysforholdene. Det afgørende for ålegræssets
udbredelse er derfor den stadige akkumulering af organisk stof (mudder) gennem årtier ved
vedvarende forhøjede tilførsler af næringsstoffer.
En anden forsinkende faktor er, at ålegræs optager og tilbageholde en væsentlig del af
næringsstofferne. En veletableret ålegræspopulation, som vokser i klart og relativt næringsfattigt vand
i vækstsæsonen, kan derfor tåle let forøgede næringsstoftilførsler i mange år uden væsentlige negative
effekter. Ålegræsset forsvinder først, når vandet er vedvarende uklart pga. organisk stof akkumuleret
over årtier. Det organiske stof ophvirvles i vandsøjlen og giver mere uklart vand. Desuden forårsager
det organiske stof iltsvind i og ved bunden og giver en løs og mudret bund. Disse faktorer tilsammen
kan få ålegræsbestande til at bryde sammen. Sådanne sammenbrud sker ofte pludseligt i et område.
Det er således en tipping-point effekt (regimeskift eller selvforstærkende effekt), hvor etablerede
bestande i udgangspunkt er modstandsdygtige, men så kan forsvinde fra et område i løbet af få år, når
forholdene forværres ud over et vist niveau.”
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk