Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 583
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 16. marts 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 583 (MOF alm. del) stillet 19. februar 2020 efter ønske
fra Signe Munk (SF).
Spørgsmål nr. 583
”
Vil ministeren fremsende en redegørelse for tilladelsen til bypass ved Sælhundeholm Løbet
i Limfjorden, og herunder redegøre for nedenstående?
a. Dokumentation for at de oprensede materialer ikke indeholder farlige stoffer, herunder
stoffer der kan stamme fra deponering fra eller produktion på Cheminova eller andre stoffer,
der kan medføre overskridelse af miljøkvalitetskrav for sediment, biota og vand på
deponeringspladsen og dens nærhed.
b. Ministerens syn på høringssvaret fra Udenrigsministeriets fiskerikontor og herunder en
forklaring på, hvorfor anbefalingerne i høringssvaret ikke er blevet taget til følge, herunder
anbefalingerne om at der skal foretages en konsekvensvurdering i forhold til Natura
2000-direktiverne, at der skal skabes sikkerhed for viden om materialets indhold af miljøgifte,
og at østersbankerne og andre arter vil blive påvirket negativt, også i det formindskede område.
c. Inddragelse af erhvervsinteresserne i fiskeriet.
d. Mulighederne for nyttiggørelse af det oprensede materiale, f.eks. til strandfodring eller
til reduktion af behovet for indvinding af sand andre steder i Limfjorden, inklusive oplysninger
om, hvordan det sikres, at anvendelse af bypass ikke prioriteres over nyttiggørelse.
e. Ministerens eventuelle planer om at stoppe klapning af havbundsmaterialer indeholdende
syntetiske, menneskeskabte kemikalier samt naturligt forekommende farlige stoffer til fordel for
behandling og ’afgiftning’ af havbundsmaterialet.
f. Ministerens eventuelle planer om at forbyde klapning af havbundsmaterialer i Natura 2000-
områder.
g. Oplysninger om, hvornår forurenet havbund er regionernes ansvar, og hvornår det er statens
ansvar.”
Svar
Om den konkrete tilladelse, kan jeg oplyse, at Kystdirektoratet d. 26. november 2018 har givet
tilladelse til bypass (videreførsel af sedimentet langs kysten) ved Sælhundeholm Løbet i Limfjorden.
Forud for Kystdirektoratets behandling af ansøgningen er der foretaget en screening af sedimentets
forureningsgrad udført af den daværende Styrelse for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) (den
nuværende Miljøstyrelse) i december 2017. Miljøstyrelsen oplyser, at ”Miljøstyrelsen har screenet
sagen for muligt indhold af miljøfarlige stoffer. Da der ikke er forureningskilder i nærheden, antager
Miljøstyrelsen,
at opgravningsmaterialerne er uforurenede og derfor egnede til bypass.”
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk