Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2167606_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-4829
Den 24. marts 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 676 (MOF alm. del) stillet 28. februar 2020 efter ønske af
Hans Christian Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 676
Kammeradvokaten har den 14. maj 2019 udarbejdet et notat om hindring af offentlighedens
adgang på Farumgård, jf. MOF alm. del
bilag 382. Vil ministeren besvare følgende
spørgsmål om sagen:
Er det foreneligt med god forvaltningsskik og indenfor forvaltningsloven, hvis et ministerium
bistår kommuner i at omgå domstolsafgørelser i straffesager mod en borger?
Er det foreneligt med god forvaltningsskik, hvis et ministerium støtter et fredningsforslag
med det ene formål at gennemtvinge en offentlig adgang til en privat have,
hvor den tidligere offentlige adgang er bortfaldet med en domstolsafgørelse i overensstemmelse
med den oprindelige fredning?
Mener ministeren, at der er hjemmel i naturbeskyttelsesloven til med naturfredning
at gennemtvinge offentlig adgang gennem private boliger og/eller haver, der har kulturhistorisk
interesse for offentligheden?
Er ministeren enig i, at enhver fredningssag alene skal behandles efter den gældende
naturbeskyttelseslov?”
Svar
Miljøstyrelsen har en særlig myndighedsopgave på fredningsområdet, bl.a. ved i de enkelte sager at
udbetale størstedelen af de tilkendte erstatninger for de rådighedsindskrænkninger, som en fredning
medfører. En central rolle for Miljøstyrelsen er derfor at påse, at fredninger respekteres.
Kammeradvokatens notat af 14. maj 2019 omfatter rådgivning af Miljøstyrelsen og Furesø Kommune i
en konkret sag, som nu verserer ved fredningsnævnet, om offentlighedens adgang til ejendommen
”Farumgård”.
Notatet kom i stand på anmodning af Miljøstyrelsen og Furesø Kommune, efter at Østre
Landsret udsatte straffesagen mod ejeren af
”Farumgård”
med henblik på at få afklaret
fredningssagen. Miljøstyrelsen og kommunen har således vurderet, at det var i strid med fredningen,
at ejeren uden myndighedsgodkendelse tilbagekaldte den færdselsret for almenheden, som der
tidligere er udbetalt en betydelig erstatning for. På baggrund af Kammeradvokatens anbefaling har
kommunen nu fremsat et forslag til fredningsnævnet for at få præciseret fredningens indhold. Der er
endnu ikke truffet afgørelse i sagen. Ifølge Miljøstyrelsens oplysninger er straffesagen om overtrædelse
af fredningsbestemmelserne på ejendommen, i øvrigt siden blevet afvist.
Jeg har ikke bemærkninger til Miljøstyrelsens handlemåde i denne sag, hvor styrelsen har varetaget
sin principielle myndighedsinteresse i fredningssagen.
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 676: Spm. om hindring af offentlighedens adgang på Farumgård m.m., til miljøministeren
Der er efter naturbeskyttelseslovens § 1 bl.a. hjemmel til at beskytte naturen og de landskabelige og
kulturhistoriske værdier samt at give befolkningen adgang til at færdes og opholde sig i naturen ved at
gennemføre fredning af f.eks. landarealer. Sager om fredning efter naturbeskyttelsesloven behandles
efter reglerne i lovens kapitel 6 og kan ske til varetagelse af de formål, der er nævnt i lovens § 1.
Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af MOF alm. del spørgsmål 162, der vedrørte samme konkrete
sag.
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
2