Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2111975_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 25. november 2019
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 66 (MOF alm. del) stillet
28. oktober 2019 efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 66
”Vil
ministeren opliste alle de datokrav, der foreligger på landbrugsområdet?
Ministeren bedes samtidig opliste begrundelse for hvert af kravene, og hvilke
muligheder Danmark har for at fjerne og/eller ændre hvert enkelt af disse.
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Landbrugsstyrelsen, der har oplyst følgende:
”SEGES
har udarbejdet og vedligeholder en oversigt over vigtige datoer i landbrugsordningerne, som
fungerer som hjælpemiddel for landmænd til at holde styr på de mange vigtige datoer i
landbrugsreglerne. Listen findes på SEGESs hjemmeside. Listen giver et godt overblik over
datokravene fordelt på måned. Der henvises til denne for en opdateret liste over datokrav på
landbrugsområdet.”
Jeg skal i øvrigt henvise til tidligere ministres besvarelser af spørgsmål fra udvalget om emnet,
herunder spørgsmål nr. 668-669 (MOF alm. del) stillet 26. april 2018 efter ønske fra Eva Kjer Hansen
(V) og Henrik Dahl (LA), spørgsmål nr. 933 (MOF alm. del) stillet 24. august 2018 efter ønske fra
Jacob Jensen (V) og spørgsmål nr. 1014 (MOF alm. del) stillet 18. september 2018 efter ønske fra
Simon Kollerup (S).
Datokravene har helt overordnet til formål at tilgodese natur-, miljø- og sundhedsfaglige hensyn i
landbruget og at garantere en velfungerende forvaltning og kontrol af reglerne, og mange af dem
relaterer sig til tilskudsordninger i landbruget. Som det fremgår af ministersvaret på udvalgets
spørgsmål nr. 933 af 24. august 2018 gælder det for de fleste datokrav, at de ikke har direkte EU-retligt
ophæng, men er fastsat nationalt i bekendtgørelse. Det vil således være muligt at ændre datokravene
ved en ændring af lov og/eller bekendtgørelse under hensyntagen til deres formål, men kun i få
tilfælde kan de annulleres, da de følger af en nødvendig administrativ eller faglig praksis i forhold til
formålet, eller de er nødvendige for at gennemføre EU ret nationalt. Nogle datokrav vil måske kunne
samordnes, men en samordning kan føre til andre udfordringer, f.eks. tidsmæssige flaskehalse for
konsulenter og landmænd.
Jeg vil fortsat afsøge mulighederne for at reducere i eller samordne datokravene på landbrugsområdet.
Jeg vil blandt andet afsøge mulighederne herfor som led i arbejdet med at indføre satellitovervågning
af arealrelaterede krav i landbruget i stedet for fysisk kontrol og som led i arbejdet med at forenkle de
kommende EU-regler i CAP 2020 reformen.
Miljø-
og Fødevareministeriet •
Slotsholmsgade 12
• 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 66: Spm. om alle de datokrav, der foreligger på landbrugsområdet, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
Mogens Jensen
/
Louise Piester
2