Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2166084_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 20. marts 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 644 (MOF alm. del) stillet efter ønske fra Jacob Jensen
(V)
Spørgsmål nr. 644
”Vil
ministeren oplyse, hvor mange arter på den danske rødliste som er afhængige af urørt
skov?”
Svar
Rødliste 2019 giver ikke et svar på, hvor mange arter der potentielt kan være afhængig af urørt skov.
De eksperter der har rødlistevurderet arterne på rødliste 2019, har haft en valgfri mulighed for
samtidig at angive arternes levesteder. Der er kun angivet levesteder for halvdelen af de rødlistede
arter. Af disse er ca. halvdelen angivet som tilknyttet skov eller krat. Det er Aarhus Universitets
vurdering, at op imod 30 % af de skovlevende arter er afhængige af dødt ved, som med tiden naturligt
vil blive forøget i områder, der udlægges til urørt skov. Andre arter end dem, der er direkte afhængig af
dødt ved vil også kunne få bedre levevilkår ved at udlægge urørt skov, f.eks. arter tilknyttet
skovlysninger.
Københavns Universitet har i 2016 offentliggjort en rapport med en anbefaling om at udlægge 75.000
ha konkrete arealer til urørt skov for at bevare biodiversiteten i de danske skove. Heri angives det, at
urørt skov med stor sikkerhed giver markant forbedrede vilkår for den skovlevende biodiversitet bredt
set og giver den største sikkerhed for arternes bevarelse på lang sigt. I rapporten er det angivet, at ca.
65 % af alle landlevende arter på rødlisten er tilknyttet skov og at ca. 36 % kun findes i skov. For de
landlevende truede arter på rødlisten er ca. 60 % tilknyttet skov og ca. 44 % findes kun i skov
(opgørelsen er baseret på den forrige rødliste fra 2010).
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk