Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2166813_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 20-1516-000001
Den 22. marts 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 640 (MOF alm. del) stillet
den 25. februar 2020 efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 640
Vil ministeren redegøre for, om lovgivningen vedrørende overfiskeri fungerer efter hensigten, når to
fiskere
der var tiltalt for i august 2018 at lande over tre gange så mange jomfruhummere fra
Kattegat, som tilladt
– frifindes af Retten på Bornholm, fordi ”der ikke var
tale om overfiskeri i lovens
forstand” jf. artiklen ”Fiskere frifundet i sag om overfiskeri” fra
bornholm.nu den 12. februar 2020
(https://bornholm.nu/erhverv/fiskere-frifundet-i-sag-omoverfiskeri/95671)?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fiskeristyrelsen, der oplyser følgende:
”Det er Fiskeristyrelsens
vurdering, at lovgivningen vedrørende overfiskeri generelt fungerer efter
hensigten. Dog viser de to omtalte domme fra Retten på Bornholm, at der er uklarhed i reglerne
vedrørende de såkaldte rationsfiskerier, hvortil der udstedes en tilladelse af Fiskeristyrelsen.
Uklarheden består i, at § 154 i bekendtgørelse nr. 1461 af 15. december 2019 om regulering af fiskeriet
ikke stiller entydigt krav om frameldelse af rationstilladelsen, inden fartøjet skifter til at fiske efter en
anden reguleringsordning i medfør af reglerne om FKA og IOK.
Fiskeristyrelsen vil sikre, at der tages hånd om den uklarhed, som er identificeret. Det sker ved
følgende tiltag:
-
Fiskeristyrelsen vil hurtigst muligt sende nye tilladelser til alle fartøjer med udstedt tilladelse
til rationsfiskeri, hvori der tilføjes et vilkår om, at fartøjet har pligt til at framelde
rationstilladelsen, hvis fartøjet ønsker at fiske efter en anden reguleringsordning.
Ved en kommende revidering af reguleringsbekendtgørelsen vil der blive stillet entydigt krav
om, at der skal ske framelding af rationsfiskeri, inden et fartøj kan overgå til et fiskeri i medfør
af reglerne om FKA og IOK.
Fiskeristyrelsen vil samtidig igangsætte et arbejde med at afdække, om det er muligt at
integrere en IT-løsning i de eksisterende systemer, som på sigt automatisk overfører alt
overfiskeri af rationer til afskrivning på fartøjets egne kvoter eller puljefiskeri.”
-
-
Jeg skal henholde mig til ovenstående svar.
Mogens Jensen
/
Nanna Møller
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk