Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2160546_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr.
Den 10. marts 2020
Minister for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 630 (MOF alm. del) stillet 24.
februar 2020 efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 630
Vil ministeren
– med henvisning til artiklen ”Frustreret naturplejer parat til protestaktion”
fra Landbrugsavisen den 22. februar 2020 (https://landbrugsavisen.dk/avis/frustreret-naturplejer-
parat-til-protestaktion)
redegøre for, hvorfor de mange naturplejere endnu ikke
har fået udbetalt deres tilskud, som skulle være udbetalt for længe siden, samt oplyse,
hvilke initiativer ministeren vil tage til sikring af, at de mange naturplejere hurtigst muligt
får deres penge udbetalt, samt hvornår landmændene kan forvente at modtage deres
penge, alternativt en aconto udbetaling?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Landbrugsstyrelsen, som oplyser at det fremgår af EU's regler, at
tilskud for arealbaserede ordninger et givet år skal udbetales mellem 1. december og 1. juli det følgende
år. Jeg har indskærpet over for styrelsen, at jeg forventer, at de når at udbetale alle tilskud for 2019
inden 1. juli 2020.
Landbrugsstyrelsen er dog ikke kommet i gang med udbetalingen af pleje af græs tilskud endnu. Det
skyldes implementeringen af nyt IT-system, der bl.a. har til hensigt at sikre en højere grad af
automatisering i sagsbehandlingen. Implementeringen af nyt IT-system har dog vist sig vanskeligere
end forventet. Landbrugsstyrelsen har prioriteret at udvikle IT-modul til at udbetale tilskud fra
ordningen økologisk arealtilskud. Denne prioritering er sket med baggrund i, at der samlet udbetales
et større beløb fra ordningen økologisk arealtilskud end ordningen pleje af græs- og naturarealer
(tilsagn givet i 2015 eller senere), ligesom økologiordningen typisk vedrører en større del af den
enkelte bedrift end pleje af græs ordningen.
Prioriteringen har betydet, at styrelsen endnu ikke har færdigudviklet IT-modul til udbetaling af pleje
af græs tilskud. Styrelsen har oplyst, at de er i gang med at tilføre eksterne IT-eksperter for at sikre
bedre fremdrift og nå målet for udbetaling inden 1. juli 2020.
Mogens Jensen
/
Louise Piester
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk