Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2111969_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 25. november 2019
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 62 (MOF alm. del) stillet
28. oktober 2019 efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 62
”Vil
ministeren oversende en udtømmende liste over, hvilke mekanismer, der er i
landbrugsstøtten, der kan bruges som incitamentsskabende redskaber til at omstille til
mere bæredygtig produktion?”
Svar
Spørgsmålet har været forelagt Landbrugsstyrelsen, der har oplyst følgende:
"Mulighederne for at fremme omstilling til bæredygtigt landbrug med incitamentsskabende tiltag
reguleres overordnet i EU-reglerne om landbrugsstøtte og landdistriktsstøtte og i statsstøttereglerne
på landbrugsområdet.
EU landbrugsstøtten opdeles i søjle I for direkte støtte og søjle II for støtte til strukturudvikling i
landbruget og udvikling af landdistrikterne. De mulige tiltag finansieres af den Europæiske
Garantifond for Landbruget (EGFL), den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af
Landdistrikterne (ELFUL) og nationale offentlige midler i overensstemmelse med statsstøttereglerne.
Følgende tiltag i den fælles landbrugspolitik kan medvirke til omstilling til mere bæredygtig
landbrugsproduktion jf. Europa-Parlamentet og Rådets forordning 1306/2013 om finansiering,
forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik:
Art 12. Bedriftsrådgivningsordningen (ordning til rådgivning af støttemodtagere om arealforvaltning
og bedriftsforvaltning, dækker bl.a. praksis, som er velgørende for klima og miljø, oplysninger om
miljøvenlig jordbrugsforanstaltninger under søjle II m.v.).
Art 93. Regler om krydsoverensstemmelse (Landbrugere skal, for at modtage direkte støtte og
arealstøtte under søjle I og II, overholde reglerne om krydsoverensstemmelse, herunder de
lovgivningsbestemte forvaltningskrav i henhold til EU-retten og standarderne for god landbrugs- og
miljømæssig stand af jord, der fastsættes på nationalt plan som anført i bilag II til forordningen).
Følgende tiltag under de direkte betalinger kan medvirke til omstilling til mere bæredygtig
landbrugsproduktion jf. Europa-Parlamentet og Rådets forordning 1307/2013 om fastsættelse af
regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles
landbrugspolitik:
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om, hvilke mekanismer, der er i landbrugsstøtten, der kan bruges som incitamentsskabende redskaber til at omstille til mere bæredygtig produktion, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
Art. 14. Fleksibilitet mellem søjlerne (Mulighed for at overføre midler fra søjle I til søjle II og anvende
disse til bl.a. miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger under søjle II)
Art 32: Landmænd kan opretholde grundbetalingen, hvis det støtteberettigede areal pga. forpligtelser
som følge af indgåelse af vand- og naturprojekter eller et miljø-/skovrejsningstilsagn ikke længere kan
overholde støttebetingelserne til grundbetaling.
Art 43. Betaling for landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet (De såkaldte grønne krav
som omfatter afgrødediversificering, bevarelse af permanente græsarealer og miljømæssige
fokusområder på landbrugsarealet. Kravene skal opfyldes, for at landmanden kan modtage den grønne
støtte).
Følgende tiltag under den Fælles Markedsordning under søjle I kan medvirke til omstilling til mere
bæredygtig produktion jf. Parlamentets og Rådets forordning (EU) 1308/2013 om en fælles
markedsordning for landbrugsprodukter:
Artikel 33: Støtten til driftsprogrammer for producentorganisationer for frugt og grønt skal omfatte to
eller flere miljøforanstaltninger, eller mindst 10 % af driftsprogrammet skal omfatte
miljøforanstaltninger. Der kan kun støttes foranstaltninger, der øger miljøbelastningen, hvis der
træffes foranstaltninger til at beskytte miljøet mod belastningen.
Artikel 36: Medlemsstaten skal udarbejde en miljøramme for støtten til driftsprogrammer for
producentorganisationer for frugt og grønt
Følgende tiltag under ELFUL landdistriktsstøtten under søjle II er særlig relevante som incitament
til landmanden for omstilling til mere bæredygtig landbrugsproduktion jf. Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske
Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne:
Artikel 14 Vidensoverførsel og informationsaktioner inden for landbrug
Artikel 15 Rådgivningstjenester, bedriftsforvaltnings- og vikarordninger
Artikel 16 Kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer
Artikel 17 Investeringer i fysiske aktiver
Artikel 19 Bedrifts- og erhvervsudvikling (støtte til virksomhedsetablering)
Artikel 21, stk. 1, a) Skovrejsning, b) Etablering af skovlandbrugssystemer, d) Investeringer i
skovøkosystemernes tilpasningsevne og miljømæssige værdi
Artikel 27 Oprettelse af producentsammenslutninger
Artikel 28 Miljø- og klimavenligt landbrug
Artikel 29 Økologisk landbrug
Artikel 30 Natura 2000 og betalinger i henhold til vandrammedirektivet
Artikel 33 Dyrevelfærd
Artikel 35 Samarbejdsprojekter
Statsstøtteregler
EU statsstøttereglerne omfatter en liste over tiltag, som kan finansieres med statsstøtte. Listen svarer
generelt til listen under ELFUL landdistriktsstøtte-reglerne plus visse yderligere muligheder, herunder
for forskning og udvikling.
2
MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om, hvilke mekanismer, der er i landbrugsstøtten, der kan bruges som incitamentsskabende redskaber til at omstille til mere bæredygtig produktion, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
CAP 2020
Der pågår i øjeblikket forhandlinger om EU’s kommende landbrugsreform,
CAP 2020, som forventes
at træde i kraft i 2022. Kommissionens forslag til reformen viderefører i vidt omfang mange af de
førnævnte støttemuligheder under EGFL- og ELFUL-fondene, samt nye muligheder for at skabe
incitament til landmanden til at omstille til mere bæredygtig produktion. Det gælder fx muligheden for
fremover at etablere etårige støtteordninger med miljø- og klimamæssige formål i søjle I
de såkaldte
eco-schemes.
Mogens Jensen
/
Louise Piester
3