Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 5. marts 2020
Minister for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 603 (MOF alm. del) stillet 20.
februar 2020 efter ønske fra Erling Bonnesen (V) og Hans Christian Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 603
”Vil
ministeren uddybe, hvad der hører ind under mellemafgrøder?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Landbrugsstyrelsen, som oplyser at:
"Mellemafgrøder er afgrøder, der etableres før dyrkning af vintersædsafgrøder. Mellemafgrøder, som
ønskes anvendt som alternativ til efterafgrøder, skal bestå af olieræddike og/eller gul sennep eller af
frøgræs, der kan fortsætte som mellemafgrøde efter høst af græsfrø. Efter mellemafgrøden skal der
etableres en vintersædsafgrøde på arealet.
Der er fastsat regler for seneste såtidspunkt og tidligste destruktionstidspunkt af mellemafgrøder.
Mellemafgrøder, der skal anvendes som alternativ til efterafgrøder i den planperiode som starter 1.
august 2020 (planperioden 2020/2021), skal være sået senest den 20. juli 2020 og må tidligst
destrueres den 20. september 2020.
Reglerne for anvendelse af mellemafgrøder som alternativ til efterafgrøder fremgår af § 11, stk. 1, nr. 1-
4 i plantedækkebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 66 af 28. januar 2020 om
næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget for planperioden
2020/2021)."
Mogens Jensen
/
Louise Piester
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk