Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2158844_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 5. marts 2020
Minister for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 600 (MOF alm. del) stillet 20.
februar 2020 efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 600
”Vil
ministeren redegøre for den målrettede regulerings formål og konstruktion, herunder set i forhold
til at sikre sammenhæng og balance mellem den mængde gødning, der anvendes på markerne og det,
som miljø og vandmiljøet m.v. kan tåle?”
Svar
Målrettet kvælstofregulering har til formål at sikre, at der sker en forbedring af miljøtilstanden i vores
kystnære farvande. Målrettet regulering er et blandt flere elementer i den samlede danske indsats til
reduktion af kvælstofudledningen. Målrettet regulering står derfor ikke alene med opgaven at sikre
balance mellem den anvendte mængde gødning og et godt vandmiljø. Det bidrager den generelle
kvælstofregulering også til, f.eks. gennem krav om pligtige efterafgrøder, normsystemet med
kvælstofnormer til afgrødetyper og udnyttelseskrav til husdyrgødning. Desuden bidrager den
kollektive kvælstofindsats i form af skovrejsning, vådområder, minivådområder og udtag af lavbund til
at forbedre vandmiljøet.
Den målrettede regulering består af en tilskudsordning, hvor landmændene kan søge tilskud til
etablering af efterafgrøder eller alternative kvælstofreducerende virkemidler. I 2020 indgår der en
række alternativer til efterafgrøder, som også kompenseres under den målrettede regulering. Det
drejer sig om tidlig såning, mellemafgrøder, brak, energiafgrøder samt brak langs vandløb og søer.
Desuden kan man anvende kvotereduktion som alternativ, men uden kompensation.
Desuden består den målrettede regulering af et obligatorisk krav, som dog kun iværksættes hvis
landbruget ikke når indsatsen i tilstrækkeligt omfang i den frivillige runde. Et eventuelt
restindsatsbehov vil blive håndteret med et ukompenseret obligatorisk krav. Kravet opgøres og
udmeldes umiddelbart efter ansøgningsrunden. Et eventuelt obligatorisk krav vil også kunne opfyldes
med de alternative virkemidler.
Den målrettede regulering følger af anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen, mens den
konkrete model er præsenteret i Aftalerne om målrettet regulering (indgået af Venstre, Konservative,
Liberal Alliance og Dansk Folkeparti i 2018 og 2019) og Aftale om kvælstofindsatsen i 2020 (indgået af
regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet i 2019).
Mogens Jensen
/
Morten Ejrnæs
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 600: Spm. om den målrettede regulerings formål og konstruktion, herunder set i forhold til at sikre sammenhæng og balance mellem den mængde gødning, der anvendes på markerne og det, som miljø og vandmiljøet m.v. kan tåle, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2