MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om status for kystsikringen i Nordsjælland kaldet Nordkystens Fremtid, miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

J.nr. 2019 - 15050

Den 31. oktober 2019

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 6 (MOF alm. del) stillet 3. oktober 2019 efter ønske fra

ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten Messerschmidt (DF).

Spørgsmål nr. 6

”Vil ministeren redegøre for status for kystsikringen i Nordsjælland kaldet ”Nordkystens

Fremtid”, herunder besvare følgende spørgsmål:

–

Hvad er effekten af strandfodring såvel generelt som ved de nordsjællandske kyster?

–

Findes der erfaringer med at etablere undersøiske stenrev, der udover at kunne have en positiv

indvirkning på kystbeskyttelsen tillige kan gavne den maritime biodiversitet?

–

Er der aktuelle projekter eller planer om etablering af stenrev i Danmark, og hvem dækker i

givet fald omkostningerne?

–

Hvad er erfaringerne med høfder som kystbeskyttelse såvel ved de nordsjællandske kyster som

på vestkysten ved Agger Tange og Harboøre Tange?

–

Er der forskel på udformningen af høfderne ved de nordsjællandske kyster og ved vestkysten,

og kan man øge effekten af kystbeskyttelsen ved f.eks. at forlænge høfderne ud i vandet?

–

Findes der nogen viden om effekten af henholdsvis sandfodring og høfder omkostningerne

taget i betragtning, engangsudgifter til etablering af høfder contra de løbende årlige udgifter til

sandfodring?”

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet Kystdirektoratet, som oplyser følgende:

”Nordkystens Fremtid er et kommunalt fællesprojekt efter kystbeskyttelsesloven kapitel 1a, der i 2014

blev igangsat i et samarbejde mellem Halsnæs, Gribskov og Helsingør Kommuner.

Status for Nordkystens Fremtid

I 2019 gennemfører kommunerne råstofefterforskning, miljøkonsekvensvurdering samt udarbejdelse

af bidragsfordeling. Råstofefterforskningen skal belyse, om der er områder i Kattegat, der kan levere

sediment til sandfodring. Kystdirektoratet har d. 27. august 2019 afgivet den obligatoriske udtalelse

efter kystbeskyttelseslovens § 2, som kommunalbestyrelserne inddrager i forbindelse med beslutning

om, hvorvidt projektet skal fremmes. Udtalelsen forholder sig bl.a. til den tekniske løsning samt

linjeføring. Kommunerne forventer, at der i starten af 2020 tages politisk stilling til gennemførelse af

det samlede projekt. Herefter udarbejdes det konkrete projekt, som sendes i høring. Projektet

indeholder bl.a. redegørelse for de tekniske løsninger, miljøkonsekvensvurdering for anlægsprojektet

og bidragsfordelingen. Efter høringen kan der gives en endelig tilladelse til projektet, som også vil

erstatte dispensationer efter anden lovgivning, jf. den seneste ændring af kystbeskyttelsesloven.

Efterfølgende kan projektet sendes i udbud. Sideløbende vil der køre en godkendelsesproces ift.

råstoftilladelsen.

Miljø- og Fødevareministeriet

•

Slotsholmsgade 12

•

1216 København K

Tlf. 38 14 21 42

•

Fax 33 14 50 42

•

CVR 12854358

•

EAN 5798000862005

•

[email protected]

•

www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om status for kystsikringen i Nordsjælland kaldet Nordkystens Fremtid, miljøministeren

Baggrund om erosionskyster

Sjællands Nordkyst er en erosionskyst. Det betyder, at kystprofilet, der består af skrænter, strand og

havbund, naturligt rykker tilbage. Årsagen er, at bølger og strøm transporterer mere sediment, som

sten, grus, sand og ler væk langs kysten, end bølger og strøm tilfører kysten. Sedimentet føres primært

langs kysten alt efter strømretningen og aflejres på en anden strækning. Resultatet er, at kysten rykker

tilbage.

Effekten af sandfodring

Med sandfodring tilføres aktivt en mængde sand svarende til tabet af sediment på en kyststrækning,

hvor målet er at stoppe kysttilbagerykningen. Effekten af sandfodring som kystbeskyttelsesmetode er

dermed, at kysttilbagerykningen helt kan stoppes afhængigt af mængden af sand, der tilføres.

Fodringsmængden kan også tilpasses, så kysten rykkes frem, hvis det er målsætningen. Sandfodring

kan anvendes i kombination med såkaldte passive kystbeskyttelsesanlæg, eksempelvis som en

kompenserende foranstaltning til imødegåelse af sandtab på en nabostrækning til en høfde.

Erfaringer med høfder som kystbeskyttelse

Gennem tiden har man forsøgt at beskytte erosionskyster i Danmark, bl.a. på den jyske vestkyst og i

Nordsjælland med såkaldte passive kystbeskyttelsesanlæg som skråningsbeskyttelse, bølgebrydere og

høfder. Passive kystbeskyttelsesanlæg kan reducere kysttilbagerykning lokalt, hvor anlægget er

placeret, men forårsager større kysttilbagerykning på nabokysten nedstrøms. Passive anlæg tilfører

ikke nyt sediment til kysten og kan derfor ikke stoppe kysttilbagerykningen. Et passivt

kystbeskyttelsesanlæg, som en høfde, kan anvendes til at bremse kysttilbagerykningen på en afgrænset

kyststrækning ved at blokere for sandtransporten langs kysten. Høfden fanger sandet, der ophobes på

høfdens ene side, og reducerer kysttilbagerykningen der. Det sker på bekostning af strækningen på den

anden side af høfden, som vil mangle det fangede sand. En høfde medfører dermed såkaldt

læsideerosion, hvor erosionsproblemet flyttes fra en strækning til en anden. Længden af høfden afgør,

hvor meget sand der kan bremses. En længere høfde medfører øget læsideerosion. Passiv

kystbeskyttelse kan efter en konkret vurdering være en hensigtsmæssig løsning, hvis der tages

tilstrækkelig højde for eventuelle skadevirkninger. I nogen tilfælde kan høfder tillades, hvis der

samtidig foretages en kompenserende fodring.

På den jyske vestkyst er høfder blevet anvendt som kystbeskyttelse siden 1874, herunder ved Harboøre

og Agger Tange. Erfaringerne viser, at høfder ikke løser den grundlæggende udfordring med

kysttilbagerykning. Derfor har staten også siden ca. 1990 foretaget kompenserende sandfodringer.

Sandfodring benyttes i dag som den primære kystbeskyttelsesmetode på den jyske vestkyst.

Langt størstedelen af høfderne på den jyske vestkyst er gennem tiden blevet etableret og vedligeholdt

af staten og kommunerne gennem de såkaldte fællesaftaler. Høfderne på den nordsjællandske kyst er

udført som enkeltstående projekter etableret af private grundejere og er af varierende udformning og

kvalitet. Visse af høfderne på den nordsjællandske kyst er helt uden kystbeskyttende virkning. På

strækninger på den nordsjællandske kyst, hvor høfderne har en effekt, vil de samle sand opstrøms

høfden og give øget erosion nedstrøms høfden. Langs mange strækninger er høfderne kombineret med

skråningsbeskyttelser, hvilket forstærker sedimentunderskuddet. Det skyldes, at

skråningsbeskyttelsen hindrer frigivelse af sediment fra skrænten, og sedimentunderskuddet på

strækningen er derved større, og der skal kompenseres mere for at undgå læsideerosion.

Effekt og omkostninger

I Kystanalysen, der blev offentliggjort i 2016, undersøges omkostningseffektiviteten af forskellige

kystbeskyttelsesmetoder. Analysen konkluderer, at sandfodring er den mest omkostningseffektive

metode, når målsætningen er at standse kysttilbagerykningen. Samme målsætning kan også opnås,

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om status for kystsikringen i Nordsjælland kaldet Nordkystens Fremtid, miljøministeren

hvis kystbeskyttelsesmetoder som skråningsbeskyttelse, høfder og bølgebrydere suppleres med

sandfodring.

Kystanalysen viste desuden, at det vil være mest omkostningseffektivt at foretage erosionsbeskyttelse

over længere strækninger, da omkostningerne pr. løbende meter kyst falder med længden af den

strækning beskyttelsen foretages på. Sandfodring er dermed også mest omkostningseffektiv ved et

samarbejde mellem flere grundejere over en længere strækning. Hvis der alene foretages

kystbeskyttelse ud for enkeltstående ejendomme, vil det uanset metodevalg ofte være forbundet med

uforholdsmæssig store omkostninger, ligesom effekten af kystbeskyttelsen som udgangspunkt vil være

ringere.

Stenrev

Etablering af stenrev har begrænset effekt som kystbeskyttelse. Et stenrev kan dog designes til delvist

at holde på sandet bag det.

Kystdirektoratet har i de senere år behandlet en del ansøgninger om etablering af stenrev for at øge

biodiversiteten i de danske farvande. Ansøgerne er i mange tilfælde foreninger, der etablerer stenrev

ved hjælp fra blandt andet fondsmidler. For eksempel har foreningen Als Stenrev siden 2012 etableret

19 stenrev omkring Als.”

Lea Wermelin

Merete Løvschall