Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2165222_0001.png
Folketinget
Miljø- og Fødevareudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. marts 2020
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Trine Hvidtfeldt
2020-0032/33-0018
1403744
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 587 (Alm. del), som Folketin-
gets Miljø- og Fødevareudvalg har stillet til justitsministeren den 20. februar
2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Carl Valentin (SF).
Nick Hækkerup
/
Anna-Sophie Saugmann-Jensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 587: Spm. om vegetarer og veganeres retsstilling i Danmark i forhold retten til at få vegetarisk og vegansk mad på hver af følgende institutioner: hospitaler, plejehjem, daginstitutioner, undervisningsinstitutioner, fængsler og institutioner for psykisk syge, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 587 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareud-
valg:
”Vegetarer og veganere er ifølge flere domme ved Den Europæ-
iske Menneskerettighedsdomstol beskyttet af menneskerettig-
hedskonventions artikel 9 om samvittigheds- og religionsfrihed.
Arbejdsretten i Storbritannien og ligestillingsombudsmanden i
Norge har endvidere truffet afgørelser, som viser, at lovgivnin-
gen i disse lande i betydelig grad beskytter vegetarer og vega-
nere mod diskrimination. Vil ministeren på den baggrund rede-
gøre for vegetarer og veganeres retsstilling i Danmark i forhold
retten til at få vegetarisk og vegansk mad på hver af følgende
institutioner: hospitaler, plejehjem, daginstitutioner, undervis-
ningsinstitutioner, fængsler og institutioner for psykisk syge?”
Svar:
1.
Jeg har forstået spørgsmålet sådan, at der ønskes en redegørelse for en-
keltpersoners ret til at få serveret vegetariske og/eller veganske måltider på
offentlige institutioner efter Den Europæiske Menneskerettighedskonven-
tions (EMRK) artikel 9.
Det følger af EMRK artikel 9, at enhver har ret til at tænke frit og til samvit-
tigheds- og religionsfrihed. Denne ret omfatter efter bestemmelsen bl.a. fri-
hed til enten alene eller sammen med andre, offentligt eller privat at udøve
sin religion eller tro gennem gudstjeneste, undervisning, andagt og overhol-
delse af religiøse skikke.
Retten til at udøve religion eller tro omfatter også en negativ ret til ikke at
blive tvunget til f.eks. bestemte aktiviteter. Den Europæiske Menneskeret-
tighedsdomstol (Domstolen) har forholdt sig til en række spørgsmål vedrø-
rende det negative aspekt af religionsfriheden, herunder spørgsmål om ret-
ten til ikke at praktisere en religion og retten til ikke at yde økonomiske
bidrag til en religion, som man ikke selv tilhører. Der henvises herom til
besvarelsen af 12. marts 2020 af spørgsmål nr. 25 (Alm. del) fra Folketingets
Kirkeudvalg.
Samvittigheds- og religionsfriheden er imidlertid ikke ubegrænset. Det føl-
ger således af EMRK artikel 9, stk. 2, at friheden til at udøve sin religion
eller tro kan underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov
og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den offentlige tryg-
hed, for at beskytte den offentlige orden, sundheden eller sædeligheden eller
for at beskytte andres rettigheder og friheder.
2
MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 587: Spm. om vegetarer og veganeres retsstilling i Danmark i forhold retten til at få vegetarisk og vegansk mad på hver af følgende institutioner: hospitaler, plejehjem, daginstitutioner, undervisningsinstitutioner, fængsler og institutioner for psykisk syge, til justitsministeren
2.
Justitsministeriet er ikke umiddelbart bekendt med, at Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol (Domstolen) har forholdt sig til spørgsmål ved-
rørende rækkevidden af EMRK artikel 9 i forhold til ønsker om veganske
diæter, der er begrundet i en overbevisning vedrørende f.eks. klimaet eller
dyrevelfærd, i forbindelse med madordninger på offentlige institutioner mv.
Domstolen har imidlertid i flere sager fundet, at adgangen til
religiøst be-
grundede diæter,
herunder religiøst begrundede vegetariske diæter, var om-
fattet af artikel 9’s anvendelsesområde, jf. f.eks. Menneskerettighedsdom-
stolen dom af 7. december 2010 i sagen
Jakobski mod Polen.
Der er endvidere eksempler på, at
veganske overbevisninger
er anset for om-
fattet af EMRK artikel 9’s anvendelsesområde. I den forbindelse kan det
oplyses, at den daværende Menneskerettighedskommission i sagen
C.W.
mod Storbritannien,
dom af 10. februar 1993, fandt, at veganske overbevis-
ninger vedrørende animalske produkter falder inden for anvendelsesområ-
det for artikel 9. Sagen vedrørte en indsat, der var veganer og af bl.a. denne
grund nægtede at arbejde i fængslets kopibutik, idet der var en risiko for, at
materialerne, der blev benyttet i arbejdet, var animalske produkter, og at
produkterne var blevet testet på dyr.
Endvidere kan det oplyses, at Domstolen i sagen
Kobida mod Slovakiet,
af-
gørelse af 15. november 2011, har behandlet en klage fra en plejehjemsbe-
boer, som klagede over, at han skulle betale for at få serveret måltider, som
han ikke ønskede, fordi han var vegetar. Klageren havde indgået en kontrakt
om betalingen men oplyste, at han havde fået et mundtligt løfte om adgan-
gen til vegetarisk mad. Klageren gjorde i sagen gældende, at han havde væ-
ret udsat for diskrimination i strid med EMRK artikel 14, jf. artikel 8 om
retten til respekt for bl.a. privatlivet. Domstolen indleder sin vurdering i sa-
gen med en generel bemærkning om, at ingen bestemmelse i EMRK garan-
terer en ret til at få serveret vegetariske måltider på et plejehjem. Herefter
går Domstolen over til at vurdere, om det udgjorde diskrimination, at klager
skulle betale for måltiderne. Domstolen fandt ingen indikationer i sagen for,
at klageren havde været udsat for diskrimination og henviste i den forbin-
delse navnlig til, at det ikke var dokumenteret, at andre beboere i en sam-
menlignelig situation var blevet frataget for pligten til at betale for måltider,
som de havde indvilliget i at betale for.
Det kan desuden oplyses, at Menneskerettighedsdomstolen i flere sager har
haft lejlighed til at udtale sig om rækkevidden af EMRK artikel 9 i forhold
til madtilbud i fængsler til personer, hvis diæter er religiøst begrundet.
3
MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 587: Spm. om vegetarer og veganeres retsstilling i Danmark i forhold retten til at få vegetarisk og vegansk mad på hver af følgende institutioner: hospitaler, plejehjem, daginstitutioner, undervisningsinstitutioner, fængsler og institutioner for psykisk syge, til justitsministeren
F.eks. fastslog Domstolen i sagen
Jakobski mod Polen,
dom af 7. december
2010, at det udgjorde en krænkelse af EMRK artikel 9, at en indsat, der var
buddhist, ikke havde adgang til vegetarmad. Domstolen noterede, at klage-
rens mad ikke skulle være tilberedt eller serveret på en bestemt måde, at der
ikke blev tilbudt noget alternativ, og at ingen buddhistisk organisation var
blevet konsulteret i spørgsmålet om passende mad. Domstolen nåede frem
til et lignende resultat i sagen
Vartic mod Rumænien,
dom af 17. december
2013.
I sagen
X mod Storbritannien,
afgørelse af 5. marts 1976, havde en jødisk
strafafsoner klaget over, at fængselsmyndighederne ikke havde respekteret
jødiske forskrifter for fødevarer, og at klagerens kost derfor hovedsageligt
bestod af brød. Den daværende Menneskerettighedskommission fandt, at
det ikke udgjorde en krænkelse af EMRK artikel 9, idet den lagde til grund,
at klageren havde fået tilbudt mad, der levede op til de jødiske forskrifter
herfor, og at fængselsmyndighederne, i det omfang det var muligt, havde
respekteret klagerens religion.
2.2.
Det er på den anførte baggrund vurderingen, at spørgsmål om adgangen
til særlige diæter, der er begrundet i religiøs eller anden overbevisning, kan
være omfattet af anvendelsesområdet for EMRK artikel 9.
Spørgsmålet om, hvorvidt EMRK artikel 9 indebærer en positiv forpligtelse
til at sikre, at personer kan få serveret vegetariske og/eller veganske måltider
på offentlige institutioner, vurderes at bero på en konkret vurdering i hvert
enkelt tilfælde. Vurderingen kan bl.a. afhænge af, hvilken institutionstype
der er tale om, hvilken begrundelse der ligger til grund for ønsket om den
særlige diæt, hvad det kræver at servere måltider, der lever op til de pågæl-
dendes diætønsker, og hvilke muligheder den pågældende har for på egen
hånd at få adgang til vegetariske og/eller veganske måltider.
4