Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2163028_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 13. marts 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 581 (MOF alm. del), stillet 19. februar 2020 efter ønske
fra Jacob Jensen (V).
Spørgsmål nr. 581
Hvad er ministerens holdning til, at man i forlængelse af anden bygning kan få godkendt
en bygning på op til 250 m2 200 meter indenfor strandbeskyttelseslinjen, hvis man samtidig
kan få afslag på et brombærhegn eller en gangsti, der ligger længere væk fra strandlinjen,
men som ligger f.eks. 20 meter fra eksisterende bygninger?
Svar
Ændring af tilstanden inden for strandbeskyttelseslinjen kræver som hovedregel dispensation i
henhold til naturbeskyttelsesloven.
Ved udvidelsen af strandbeskyttelseszonen i 1994 fra 100 meter til 300 meter blev det forudsat i
bemærkningerne til lovforslaget, at der kan dispenseres i den udvidede del af strandbeskyttelseszonen
til om- eller tilbygning af en bolig, der havde helårsstatus ved udvidelsen, hvis husets samlede
bruttoareal ikke derved overstiger 250 m
2
. Der dispenseres derfor normalt, når boligen fortsat er en
helårsbolig.
Folketinget har senest i 2017 gennemført en række lempelser inden for strandbeskyttelseslinjen. Bl.a.
blev placering af mindre bygninger og anlæg i haver inden for 15 meter fra boligen som hovedregel
fritaget fra kravet om dispensation. Med lovændringen blev det desuden muligt at dispensere til
tilsvarende foranstaltninger længere væk end 15 meter, når der ikke er konkrete landskabelige forhold,
der taler imod.
Jeg finder, at lovgivningen på den måde på den ene side varetager hensynet til ejere af de
helårsbeboelser, der i sin tid blev omfattet af den udvidede strandbeskyttelseszone, og på den anden
side varetager det fornødne hensyn til i vidt omfang at beskytte vores unikke, åbne kystlandskaber.
Lea Wermelin
/
Merete Løvschall