Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 13. marts 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 578 (MOF alm. del) stillet 19. februar 2020 efter ønske
fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 578
”
Vil ministeren redegøre for de overvejelser, der eventuelt pt. pågår for Horne Mølleå ved
Faaborg på Sydfyn i relation til forberedelserne til tredje vandplanperiode (2021-2027),
herunder med påvirkning for Grubbe Mølle?”
Svar
Indsatsprogrammet for vandløb fastlægges på baggrund af forslag fra kommunerne, der er bistået af
lokale vandråd. De lokale vandråd, som er bredt sammensat af interessenter, er for tiden i gang med at
udarbejde forslag til vandløbsindsatsen for perioden 2021-2027.
Fristen for forslag fra kommuner og vandråd er den 22. september 2020, hvorefter regeringen vil tage
samlet stilling til indsatserne i vandområdeplanerne 2021-2027, inden udkast til planerne skal sendes
i offentlig høring senest den 22. december 2020.
Det er ikke muligt at oplyse yderligere om indsatsen på nuværende tidspunkt, udover at der som
udgangspunkt ikke vil blive fastlagt indsatser, som tilsidesætter kulturhistoriske interesser.
Lea Wermelin
/
Peter Østergård Have
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk