MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 575: Spm. om intentionen at forbyde brug af sprøjtemidler på offentlige arealer, som beskrevet i socialdemokratiske miljøudspil, jf. DANMARK SKAL IGEN VÆRE EN GRØN STORMAGT - Vi efterlader ikke miljø- og klimakrisen til næste generation, til transportministeren, kopi til miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt

TRANSPORTMINISTEREN

16. marts 2020

2020-1799

Miljø- og Fødevareudvalget

Folketinget

Dato

J. nr.

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Miljø- og Fødevareudvalget har i brev af 19. februar 2020 stillet mig følgende

spørgsmål (MOF alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra René Christensen (DF).

Spørgsmål nr. 575:

Banedanmark har tidligere oplyst, at ingen alternativer til glyfosatbaserede

bekæmpelsesmidler har vist sig tilstrækkeligt effektive og/eller rentable, jf. svar

på MOF alm. del

–spørgsmål

138, folketingsåret 2018-19, 2. samling. Vil mini-

steren redegøre for de økonomiske konsekvenser for Banedanmark, hvis sel-

skabet ikke længere kan gøre brug af glyfosatbaserede bekæmpelsesmidler?

Svar:

Glyphosat (Roundup) anvendes på transportområdet i langt overvejende grad

til behandling af jernbanebanespor, og har et jernbanesikkerhedsmæssigt for-

mål. Brugen af sprøjtemidler på transportområdet er nødvendig, da sprøjtning

ikke uden sikkerhedsmæssige risici og driftsforstyrrelser kan erstattes af anden

bekæmpelse.

Transport- og Boligministeriet anvendte 1051 kg glyphosat (Roundup) i 2018,

hvor Banedanmark alene stod for ca. 90 pct. af forbruget. Banedanmark har

vurderet, at det vil medføre økonomiske meromkostninger for Banedanmark

på mindst 200 mio. kr. årligt og muligvis flere gange højere, hvis Banedanmark

ikke længere kan anvende glyphosat.

Forbydes glyphosat forventes det ikke kun have økonomiske konsekvenser.

Effektiv bekæmpelse af vegetation er desuden nødvendig for at forebygge ned-

brydningen af sporet og ballasten, så driften kan sikres under sikkerhedsmæs-

sigt og arbejdsmiljømæssigt forsvarlige forhold. Hvis vegetationen ikke be-

kæmpes, vil sporet endvidere gradvist gro til, ballasten vil blive nedbrudt og

afvandingsevnen vil blive forringet. Det vil føre til destabilisering af sporet og

ultimativt til sporlukninger.

Såfremt vegetation i sporet og på øvrige befæstede arealer skal fjernes uden

brug af sprøjtemidler, vil det ligeledes udgøre en arbejdsmiljørisiko, da det vil

kræve færdsel til fods på banelegemet for eksempel ved vedligehold eller range-

ring.

MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 575: Spm. om intentionen at forbyde brug af sprøjtemidler på offentlige arealer, som beskrevet i socialdemokratiske miljøudspil, jf. DANMARK SKAL IGEN VÆRE EN GRØN STORMAGT - Vi efterlader ikke miljø- og klimakrisen til næste generation, til transportministeren, kopi til miljøministeren

Side 2/3

På nuværende tidspunkt findes der ikke nogen reelle alternativer til glyphosat

og netop derfor har Banedanmark længe haft fokus på at sprøjte så lidt som

muligt.

Bekæmpelse af vegetation i sporarealer foregår i dag med et såkaldt sprøjtetog

med glyphosat, hvor der anvendes teknologi, der muliggør en præcis dosering i

forhold til den enkelte lokalitet.

Ved hjælp af GPS-lokalisering og fotooptisk registrering sikres det, at der kun

sprøjtes i præcist doserede mængder direkte på vegetationen.

I forhold til invasive arter bekæmper Banedanmark i dag den invasive art bjør-

neklo på alle typer arealer. Uden for sporet foregår denne bekæmpelse manuelt

med håndsprøjte indeholdende glyphosat.

Banedanmark har i de senere år også fulgt udviklingen af diverse testforsøg af

en række alternativer til anvendelse af pesticider, herunder vanddamp, termisk

afbrænding, infrarød stråling, myresyre, skum og hvidløgssaft, men ingen af

metoderne har vist sig tilstrækkeligt anvendelige i sporet, og enkelte af meto-

derne har vist sig at nedbryde sporet.

Termisk eller elektrisk bekæmpelse (sporkørende maskiner, der bekæmper

vegetation ved varme, vand eller elektricitet) har været undersøgt, men det vil

have andre negative miljøpåvirkninger og skadepåvirkninger af sporet. Meto-

den med varmt vand kræver desuden meget store vandmængder og CO2-

belastningen er stor. Herudover vil det kræve flere årlige behandlinger, og

dermed er det mere omkostningstungt end den aktuelle metode. Endelig viser

hidtidige forsøg, at de sporkørende maskiner kan operere med ca. 2-5 km/t i

timen, hvor sprøjtetoget kan køre ca. 50 km/t. Derfor vil metoden kræve mange

flere sporspærringer og vil påvirke togafviklingen og øvrige arbejder i sporet.

Et andet alternativ er øget ballastrensning, som medfører at mængden af jord

og finstof (humus) i sporet nedbringes, og dermed forebygges vegetations-

vækst. Øget ballastrensning vil udgøre en årlig meromkostning på mindst 200

mio. kr. og muligvis flere gange højere og vil endvidere medføre driftsforstyr-

relser, fordi sporet vil skulle lukkes hyppigere end i dag.

Aktuelt planlægger Banedanmark i foråret 2020 sammen med den nuværende

leverandør at teste anvendelsen af det naturligt forekommende aktivstof pelar-

gonsyre (der vurderes som mere skånsomt, da det nedbrydes meget hurtigt).

Banedanmark erfaringsudveksler løbende med andre infrastrukturforvaltere i

Europa, blandt andre Tyskland, Belgien, Sverige og Norge, og følger herigen-

nem udviklingen inden for området. De alternativer til brug af pesticider til

Side 3/3

bekæmpelse af vegetation i sporet, der i dag findes på europæisk plan, medfø-

rer, foruden de økonomiske omkostninger, dog alle væsentlige og uhensigts-

mæssige ændringer i forhold til vedligeholdelsesprocesser og driftsforstyrrel-

ser.

Med

venlig

hilsen

Benny Engelbrecht