Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2164607_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
17. marts 2020
Besvarelse af spørgsmål 571 alm. del stillet af udvalget den 19. februar
2020 efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål:
Mener ministeren, at man med en 20 måneders sagsbehandlingstid hos
Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet, med det resultat at to
biogasanlæg i Køng i Vordingborg Kommune og i Kværs i Sønderborg
Kommune forsinkes, sikrer den grønne omstilling?
Svar:
Det er vigtigt, at klagesagsbehandlingen i nævn sker så hurtigt som muligt
til gavn for borgere og virksomheder. Da Miljø- og Fødevareklagenævnet
og Planklagenævnet er uafhængige klageinstanser, kan jeg som minister
ikke gå ind i prioriteringen af sager i nævnene.
Miljø- og Fødevareklagenævnet sekretariatsbetjenes af Nævnenes Hus, der
er en styrelse under Erhvervsministeriet. Jeg har indhentet bidrag fra Næv-
nenes Hus, som oplyser følgende:
”Klagesagerne
vedrørende biogasanlæg i Køng og Kværs er til behandling
i Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet. Sagerne omhandler
kommunernes afgørelser vedrørende miljøvurderinger. Der er tale om
komplicerede sager, og sagerne skal behandles af begge nævn. Samtidig er
der for tiden en stor mængde sager til behandling inden for det pågældende
juridiske speciale, herunder sager som er oprettet før sagerne vedrørende
biogasanlæg i Køng og Kværs. Det er forventningen, at sagerne afvikles
inden for den udmeldte sagsbehandlingstid på 20 måneder.”
Regeringen arbejder målrettet for at fremme den grønne omstilling. I den
forbindelse har regeringen og partierne bag Finansloven for 2020 vedtaget
at tilføre Nævnenes Hus 5 mio. kr. årligt i 2020 og 2021, som vil blive
anvendt til behandling af sager vedrørende vedvarende energi, herunder
vindenergiprojekter, på tværs af klagenævn i Nævnenes Hus.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk