Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2111761_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 23. november 2019
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 56 (MOF alm. del), stillet den 28. oktober 2019 efter
ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 56
”Hvornår
forventer ministeren, at 360-graders eftersynet, som Trine Bramsen foreslog efter
kemikaliesagen fra Seden, er færdigt, jf. artiklen ”Vi har været alt for naive: Politikere kalder
kemikaliesag for vanvittig og
et udtryk for dyb kynisme”, fyens.dk, den 12. april 2019?”
Svar
Som miljøminister ser jeg med allerstørste alvor på alle sager, hvor miljøet udsættes for fare. Det skal
være muligt at stille miljøsyndere til ansvar, hvis miljøreglerne brydes.
Miljøstyrelsen står til rådighed for kommunerne og bistår generelt med vejledning om regler om tilsyn
og håndhævelse på miljøområdet. I forhold til den opgave ser ministeriet på, hvordan denne
vejledning kan styrkes, og i den forbindelse også, om der er behov for ny regulering.
Vi skal være sikre på, at straffe for miljøkriminalitet ligger på et niveau, så de i sig selv virker
afskrækkende. Jeg har bedt mit ministerium om på tværs af miljøområdet at vurdere behovet for at
skærpe sanktionsniveauerne for miljøkriminalitet, herunder bødestørrelser. Jeg vil meget gerne drøfte
spørgsmålet om sanktioner med partierne, når der er tilvejebragt et grundlag herfor.
Lea Wermelin
/
Isabelle Navarro Vinten
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk