Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2162982_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 13. marts 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 552 (MOF alm. del) stillet den 14. februar 2020 efter
ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 552
”Vil
ministeren redegøre nærmere for de initiativer, ministeren henviser til i MOF alm. del
bilag 357 til yderligere afdækning af årsagerne til den oplyste forværring af miljøtilstanden
i Ringkøbing Fjord, som følge af ændret slusepraksis m.v.?”
Svar
Vandstand og saltholdighed i Ringkøbing Fjord reguleres af en afvandingssluse ved Hvide Sande efter
en slusepraksis, der blev fastlagt
midt i 1990’erne
på baggrund af undersøgelser om sammenhængen
mellem betjening af afvandingsslusen og de direkte og indirekte konsekvenser for salinitetsforhold og
iltsvindsforhold.
Den slusepraksis, der blev fastlagt midt i 1990’erne,
er i overvejende grad identisk
med den, der gælder i dag. Der er således ikke tale om, at slusepraksis er ændret.
Kystdirektoratet følger slusedriften og er løbende i dialog med slusemester og sluseudvalg om
muligheder for at optimere driften, så konstant salinitet tilstræbes. Gennem det nationale
overvågningsprogram, NOVANA følger Miljøstyrelsen udviklingen i fjordens natur- og miljøtilstand.
Jeg har bedt om at få belyst mulighederne for at sikre et stabilt økosystem i Ringkøbing Fjord, så vidt
muligt også i år med store mængder nedbør.
Lea Wermelin
/
Merete Løvschall
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk