Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2157121_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 1. marts 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 543 (MOF alm. del) stillet
den 13. februar 2020 efter ønske fra Susanne Zimmer (ALT).
Spørgsmål nr. 543
”Mener ministeren, at anvendelsen af såkaldt ”Catch & Release”
i forbindelse med lystfiskeri lever op
til Dyreværnslovens formål om at fremme respekt for dyr som levende og sansende væsener, og når ny
forskning tyder på, at fisk føler og opfatter smerte på samme måde som højerestående pattedyr?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der oplyser følgende, hvortil jeg henholder mig:
”Det
fremgår af Det Dyreetiske Råds udtalelse fra 2013 at Catch & Release, hvor fisk fanges for derefter
at blive genudsat, indebærer en stressbelastning af fisken. Hertil kommer, at krogningen, fjernelsen af
krogen og håndteringen inden og under genudsætningen, ifølge Rådets udtalelse kan påføre fisken
væsentlige skader og yderligere stress, som reducerer dens chancer for at overleve. Det fremgår dog
også af udtalelsen, at der er forskel på, hvor robuste fisk er, og at der tillige er stor forskel på, om og
hvor hurtigt fisk kommer sig efter at være fanget
det afhænger blandt andet af fiskearten, omfanget
af læsioner og vandkvaliteten.
Fødevarestyrelsen har tidligere vurderet, at grundlaget for at indføre et forbud mod Catch & Release er
ufuldstændigt, idet der ikke var tilstrækkeligt kendskab til omfanget af de skader, som fiskene kunne
blive påført. Det er Fødevarestyrelsens opfattelse, at det bør vurderes, om der er ny viden, der måtte
være belæg for et forbud mod visse former for Catch & Release fiskeri, hvor genudsætning er det
bærende element. Fødevarestyrelsen vil i den forbindelse indhente oplysninger om eventuelle forbud
mod Catch & Release fiskeri i andre lande, og baggrunden for sådanne forbud.”
Mogens Jensen
/
Hanne Larsen
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk