Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2157810_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 2. marts 2020
Minister for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 531 (MOF alm. del) stillet 12.
februar 2020 efter ønske fra René Christensen (DF).
Spørgsmål nr. 531
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen fra Landbo- og Familieforeningerne i Midt- og
Østjylland om fremrykning af kravet til målrettede efterafgrøder, jf. MOF alm. del
–
bilag
259? Vil ministeren oplyse, hvorvidt det er muligt at indføre en vis fleksibilitet, hvor der tages højde
for variationer mellem landsdele som følge af forskellige jordbundsforhold og klimatiske forskelle
mellem nord og syd, og om ministeren i givet fald vil tage initiativ
hertil? ”
Svar
Landbo- og Familieforeningerne i Midt- og Østjylland udtrykker i det vedlagte notat kritik af
beslutningen om at opjustere indsatsen i den målrettede regulering allerede i 2020 og giver udtryk for,
at vi går for hurtigt frem. Da vi overtog regeringsmagten, kunne vi se, at kvælstofudledningen ikke var
faldet, og at der ikke var tilstrækkelig fremdrift i de kollektive virkemidler. Derfor var det nødvendigt,
at vi gjorde noget mere, og derfor indgik regeringen en aftale om kvælstofindsatsen i 2020, hvor vi
fremrykkede indsatsen i den målrettede regulering. Opjusteringen vil betyde øgede omkostninger for
erhvervet, og det er derfor, at vi har afsat 65 mio. kroner ekstra til kompensation. Det betyder, at der i
alt er 190 mio. kroner til kompensation af 380.000 hektar efterafgrøder i 2020.
Jeg har forelagt Landbrugsstyrelsen de specifikke bemærkninger vedrørende målretningen af
indsatsen i målrettet regulering, og de konkrete forslag til forbedringer af reguleringen fra Landbo- og
Familieforeningerne i Midt- og Østjylland, og styrelsen oplyser, at:
”Indsatsbehovet
i målrettet regulering 2020 er fastsat på baggrund af, hvor der i vandområdeplanerne
er identificeret et behov for indsats til forbedring af tilstanden i kystvandene. I 10 af de 90
kystvandoplande er der ikke et indsatsbehov. Inden for de resterende 80 kystvandoplande rammer 49
oplande det fastsatte loft for det maksimale indsatsbehov på 30,2 pct. efterafgrøder i den målrettede
regulering i 2020. Loftet er fastsat ud fra en politisk beslutning om at udskyde de mest
omkostningsfyldte 6.200 tons til 3. vandplanperiode (2021-2027). De 49 kystvandoplande har derfor
alle fået det samme indsatsbehov, selv om målet i vandområdeplanerne i forhold til 2027 kan være
højere og vil variere mellem oplandene. Dette er baggrunden for, at der ikke større variation i kortet
over indsatsbehovet i målrettet regulering i 2020.
Det er et centralt fokus i målrettet regulering, at efterafgrøder og alternativer placeres på arealer med
lavest mulig retention, således at de har størst muligt effekt pr. ha. Denne mulighed er forbedret
væsentligt i 2020, fordi der indføres en prioritering af ansøgninger i forhold til effekt. Hvis der er søgt
om flere hektar end indsatsbehovet i kystvandoplandet, så prioriteres områder med lav retention først.
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 531: Spm. om kommentar til henvendelsen fra Landbo- og Familieforeningerne i Midt- og Østjylland om fremrykning af kravet til målrettede efterafgrøder, jf. MOF alm. del – bilag 259, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
Det betyder, at områder med høj retention kun får tilsagn, hvis der i kystvandoplandet ikke er
ansøgere nok i områder med lav retention. Hvis det efter ansøgningsrunden viser sig, at de fleste af
efterafgrøderne i målrettet regulering er placeret i områder med lav retention, vil det samlede
indsatsbehov i kystvandoplandet opgjort i antal hektar efterafgrøder blive reduceret tilsvarende.
I forhold til de konkrete forslag til forbedringer, som fremgår af det fremsendte faglige notat, så er
ønsket, om at omregningsfaktoren for alternativet tidlig såning ændres, allerede imødekommet, da 2
hektar tidlig såning fra og med 2020 svarer til 1 hektar efterafgrøder. Ligeledes kan alternativet brak
langs vandløb og søer nu benyttes som et frivilligt virkemiddel i den målrettede kvælstofregulering.
Landbrugsstyrelsen arbejder på at videreudvikle kvælstofvirkemidlerne og har bl.a. bedt Aarhus
Universitet vurdere, om et opdateret fagligt grundlag understøtter en genvurdering af den
miljømæssige effekt af efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder. Aarhus Universitet skal i
vurderingen bl.a. inddrage effekten ved forskellige etableringstidspunkter for efterafgrøder og effekten
af kvælstoffikserende planter (bælgplanter).
Hvad angår forslag om, at det skal være muligt at etablere afgrøder i efteråret efter destruktion af
efterafgrøder den 20. oktober, så har Aarhus Universitet påpeget, at det ved opgørelsen af
efterafgrøders udvaskningsreducerende effekt antages, at efterafgrøder på sandjord først destrueres i
det tidlige forår. Det er endvidere Aarhus Universitets vurdering, at en gennemførelse af forslaget kan
give stærke incitamenter til at pløje umiddelbart efter 20. oktober på alle jordtyper, hvilket særligt i
nedbørsrige områder kan føre til en øget kvælstofudvaskning.
Den efterspurgte justering af omregningsfaktoren for brak forudsætter, at der tages stilling til
håndteringen af dødvægtstabet. Effekten af brak og andre virkemidler vil blive opdateret af Aarhus
Universitet i forbindelse med det nye kvælstofvirkemiddelkatalog, som snart forventes offentliggjort.
Med udgangspunkt i virkemiddelkataloget vil Landbrugsstyrelsen vurdere, om der er behov for en
revurdering af omregningsfaktorerne for alternativerne til efterafgrøder, herunder braklagte arealer og
bonus ved tidlig etablering af efterafgrøder.
Ligeledes arbejder Landbrugsstyrelsen løbende på at udvide den eksisterende liste med godkendte
arter af efterafgrøder og har bedt Aarhus Universitet om på baggrund af de årlige markforsøg at
vurdere effekten af afgrødearter og afgrødeblandinger, som for nuværende ikke kan tælle med som
efterafgrøder, herunder kvælstoffikserende arter.
Hvad angår præcisionslandbrug, så skal der i 2020 gennemføres en evaluering af pilotprojektet om
præcisionslandbrug med henblik på at afklare, om præcisionslandbrug kan tilbydes som virkemiddel i
reguleringen fra 2021.”
Mogens Jensen
/
Louise Piester
2