Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-3340
Den 6. marts 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 527 (MOF alm. del) stillet
den 10. februar 2020 efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål nr. 527
”Er
ministeren enig i, at den biologiske rådgivning, der ligger til grund for fiskeriforvaltningen, har en
række svagheder i forhold til datapålidelighed, aktualitet og evne til at opfange kort- og langsigtede
økosystemændringer, og vil ministeren på den baggrund udarbejde et notat om mulighederne for en
aktuel og retvisende biologisk rådgivning under hensyn til de teknologiske muligheder og
forvaltningens og erhvervets behov?”
Svar
Den biologiske rådgivning, der ligger til grund for fiskeriforvaltningen må helt naturligt tage
udgangspunkt i de oplysninger, der er til rådighed for rådgivningen. Derfor er det også vigtigt, at vi
løbende arbejder på at tilvejebringe opdaterede og pålidelige oplysninger om fiskebestandene.
Imidlertid kan for eksempel kort- og langsigtede økosystemændringer give visse udfordringer for de
modeller og tidsserier, der anvendes i den biologiske rådgivning med henblik på at forklare
bestandenes biologiske tilstand. På den baggrund er det vigtigt, at biologerne arbejder på at kortlægge
betydningen for bestandene af disse økosystemændringer. Anvendelse af elektronisk monitorering og
bedre dokumentation af fangsterne på fiskefartøjerne kan give værdifulde oplysninger i den
sammenhæng.
./.
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet bedt DTU Aqua om at udarbejde et bidrag til
besvarelsen, som er vedlagt.
Mogens Jensen
/
Nis Christensen
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk