Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 23. februar 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 524 (MOF alm. del) stillet 7. februar 2020 efter ønske fra
Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 524
”Til
teknisk gennemgang den 6. februar 2020 om korrektion af tal for kvælstofudledningen
blev det oplyst, at målbelastningen nedjusteres. Vil ministeren oplyse, om det er et politisk
valg, eller om der er en faglig begrundelse? Hvis der er en faglig begrundelse, vil ministeren
så forklare de bagvedliggende dynamikker, begreber og grundlag på en letforståelig
måde og dokumentere det?”
Svar
Der er tale om en faglig begrundelse og ikke et politisk valg.
Nedenfor er opsummeret den anvendte fremgangsmåde samt de bagvedliggende dynamikker og
begreber, som der spørges til.
Målbelastningen af kvælstof skal forstås som den maksimale danske udledning af kvælstof, som kan
tilføres et givent kystvand, samtidig med at det understøtter, at der kan opnås god økologisk tilstand.
Målbelastningen for kystvande fastlægges ud fra en naturvidenskabelig beregning. Målbelastningerne
er beregnet af Aarhus Universitet i 2013-2015 med marine økosystemmodeller udviklet for de danske
kystvande. Der er redegjort nærmere for principperne bag beregningerne i rapporter fra Aarhus
Universitet og DHI
1
.
Målbelastningen fastlægges ud fra behovet for forbedring af de biologiske forhold med henblik på at
opnå god økologisk tilstand i kystvandene. Først udregnes hvor langt de enkelte kvalitetselementer -
klorofyl og ålegræs (udtrykt ved hvor meget lys, der trænger ned i vandet) - er fra det fastsatte mål.
Dernæst anvendes modellerne til at beskrive det enkelte kvalitetselements følsomhed overfor dansk
kvælstofudledning. Herefter kan reduktionsbehovet beregnes, og der beregnes alene et indsatsbehov
for den danske del af tilførslen af kvælstof. Da de korrigerede udledningstal ikke ændrer på, hvor langt
kvalitetselementerne er fra målet, eller generelt set ændrer fundamentalt på deres følsomhed over for
kvælstofudledningen, så ændrer behovet for indsatsen i vandmiljøet sig heller ikke væsentligt.
I forbindelse med den tekniske gennemgang d. 6. februar redegjorde Aarhus Universitet for, hvad
nedjusteringen af kvælstofudledningen betyder for målbelastningerne. Der vedlægges den pågældende
præsentation fra gennemgangen. Aarhus Universitets figurer illustrerer, at såfremt beregninger af
kvælstoftilførsler med to forskellige oplandsmodeller fører til en generel ændring i udledningsniveau,
vil punkterne parallelforskydes og indsatsbehovet som udgangspunkt ikke ændres, fordi
målbelastningen også ændres.
./.
1
Aarhus Universitet og DHI Metode til bestemmelse af målbelastning, 2014:
https://mst.dk/media/121300/mvv_documentation_dce_dhi_metode-slutrap-del1.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk