Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-15-160-00058
Den 3. marts 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 507 (MOF alm. del) stillet
5. februar 2020 efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 507
”Der
er ifølge Rigsrevisionen et efterslæb på sanktioner af logbogsovertrædelser i 2018 og en stor
risiko for, at 2018-sagerne forældes, jf. Rigsrevisionens beretning om kontrol med dyretransporter nr.
10/2019 (MOF alm. del
–
bilag 303). Kan ministeren redegøre for, hvordan der er sikret tilstrækkelige
ressourcer til logbogskontrollen, så overtrædelser fremover bliver sanktioneret, inden de forældes?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der svarer følgende:
”Efter
det i sommeren 2018 stod klart, at sanktioneringen af returlogbøger ikke havde været
tilfredsstillende i perioden 2012-2018, er bemandingen i den ansvarlige enhed opnormeret væsentligt,
idet medarbejderstaben er øget med syv nye medarbejdere. Der er nu næsten dobbelt så mange
medarbejdere som i juli 2018. Samtidig er der sat yderligere fokus på processtyring i enheden, bl.a. for
at sikre, at fremdriften i sagsbehandlingen løbende kan følges. Herudover er der skærpet fokus på
opgavernes organisering, således at der målrettet arbejdes på at indhente efterslæb på sagsbehandling,
herunder sanktionering af returlogbøger.
Fødevarestyrelsen er meget opmærksom på forældelsesfristen, og status for håndteringen af
returlogbøgerne følges tæt på ledelsesniveau og i styrelsens direktion. Indtil efterslæbet er indhendtet
kan Fødevarestyrelsen ikke udelukke, at sager eller dele af sager forældes.
”
Mogens Jensen
/
Hanne Larsen
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk