Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 19. februar 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 484 (MOF alm. del) stillet
den 29. januar 2020 efter ønske fra René Christensen (DF).
Spørgsmål nr. 484
”Har
ministeren et overblik over hvilke produkter og tjenesteydelser, der kan halal-godkendes af
organisationer som Islamisk Kulturcenter og Muslim World League og vil ministeren viderebringe
denne viden på skemaform?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som oplyser følgende:
”Udstedelse
af halalgodkendelser og -certifikater er ikke et myndighedsanliggende, men en
privatretlig, religiøst funderet, tjenesteydelse, der ikke er undergivet offentlig regulering, og som
foretages af private aktører. Udstedere af halalgodkendelser kan være organiseret forskelligt, f.eks.
som en frivillig forening, som i henhold til årsregnskabsloven ikke er regnskabspligtig eller underlagt
revisionspligt. Hvilke produkter og tjenesteydelser, der kan halal-godkendes af sådanne organisationer
er derfor private oplysninger, som myndighederne ikke har noget lovgivningsmæssigt grundlag for at
kunne kræve, at organisationerne oplyser om.
På ovennævnte baggrund er det ikke muligt at tilvejebringe en retvisende og fuldstændig oversigt over,
hvilke produkter og tjenesteydelser, der kan halalgodkendes af muslimske såvel som andre
organisationer.”
Mogens Jensen
/
Annelise Fenger
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk