Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2151641_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 18. februar 2020
Minister for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 468 (MOF alm. del) stillet 23.
januar 2020 efter ønske fra Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 468
Den amerikanske tænketank RethinkX vurderer, at antallet af køer i USA vil være halveret i 2030
som følge af konkurrencen fra kunstigt dyrkede kød- og mælkeproteiner. Vil ministeren redegøre for,
hvilke effekter det potentielt vil have i forhold til klima, vandmiljø, biodiversitet og plads til natur, hvis
der sker en tilsvarende udvikling i Danmark, og det antages, at køerne og foderproduktionen til disse
ikke erstattes af anden landbrugsproduktion?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Landbrugsstyrelsen, som oplyser at:
"Det scenarie, som spørgeren beskriver, er der ikke lavet beregninger på i en dansk kontekst. For at
kunne besvare spørgsmålet vil det kræve en mere uddybende beskrivelse af scenariet med flere detaljer
om, fx hvad der antages skal ske på de arealer, hvor landbrugsproduktionen ophører. Derudover ville
beregningerne også kræve, at der foreligger pålidelige og ensartede tal for at estimere klimaaftrykket
ved produktionen af dyrkede kød- og mælkeproteiner, hvilket ikke er tilfældet. Derfor er det ikke
muligt at komme med et konkret svar på spørgsmålet.
Det skønnes dog, at hvis kvægproduktionen halveres og arealerne, der før blev brugt til produktion,
bliver frigivet til natur, vil det have en positiv effekt på klima, vandmiljø og biodiversitet, men den
reelle effekt vil dog i høj grad afhænge af arealernes alternative anvendelse. Da præmissen for en
halvering af produktionen sandsynligvis vil afhænge af markedsmekanismer, vil der være variation i
effekten på klima, vandmiljø og biodiversitet.”
Hvis spørgeren ønsker at orientere sig om, hvordan dansk landbrug udvikler sig frem mod 2030, så
kan jeg henvise til, at Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet i 2019
lavede en fremskrivning af dansk landbrug frem mod 2030.
Mogens Jensen
/
Steen Bonde
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk