Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2150863_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-1705
Den 17. februar 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 459 (MOF alm. del) stillet
den 21. januar 2020 efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 459
”
Af ministerens svar på MOF alm. del
–
spørgsmål 294 fremgår det, hvilke fartøjer der er
blevet kontrolleret ved "Last Haul" 2017-2019. Vil ministeren oplyse, hvor mange procent
af kontrollerne der ligger på henholdsvis "passiv demersal", "aktiv demersal", "aktiv pelagisk"
og "passiv pelagisk", hvor stor en landingsværdi og landingsmængde hver af grupperne
repræsenterer, og hvilken strategi der ligger bag prioriteringen af de forskellige grupper?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fiskeristyrelsen, der oplyser følgende:
”Af tabel 1 fremgår antallet af
udførte Last Haul-kontroller af danske fartøjer i perioden 2017
–
2019
fordelt på forskellige redskabssegmenter, herunder den procentvise andel for hver kategori. Det skal i
den forbindelse bemærkes, at der i svaret på MOF alm. del spørgsmål 294 fremgår det samlede antal
kontroller til søs i alt og ikke kun antal Last Haul-kontroller.
Tabel 1: Antal Last Haul kontroller på redskabskategorier 2017 - 2019
Flådesegment
Antal Last Haul kontroller til søs (danske fartøjer)
2017
Aktiv Demersal
Aktiv Pelagisk
Passiv Demersal
Passiv Pelagisk
Alle Segmenter
100
0
45
0
145
Pct.
69%
0%
31%
0%
100%
2018
113
0
51
0
164
Pct.
69%
0%
31%
0%
100%
2019
118
0
65
1
184
Pct.
64%
0%
35%
1%
100%
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 459: Spm. om, hvor mange procent af kontrollerne der ligger på henholdsvis "passiv demersal", "aktiv demersal", "aktiv pelagisk" og "passiv pelagisk", jf. MOF alm. del - svar på spm. 294, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2150863_0002.png
Af tabel 2 fremgår landingsværdien og landingsmængder fordelt på samme redskabskategorier i
perioden 2017
–
2019.
Tabel 2: Landingsværdi og landingsmængde på redskabskategorier 2017
–
2019*
Flådesegment
Landingsværdi (mio. kr.)
Landingsmængde (tons)
2017
Aktiv Demersal
Aktiv Pelagisk
Passiv Demersal
Passiv Pelagisk
Alle Segmenter
1.988
1.005
207
98
3.298
2018
1.843
1.283
214
54
3.394
2019
1.681
1.237
184
48
3.150
2017
479.428
385.354
10.798
16.379
891.959
2018
292.333
465.551
9.519
9.051
776.454
2019
233.418
378.254
8.656
8.311
628.639
*Fartøjer med logbogspligt (i Østersøen fartøjer over 8 meter og i øvrige farvande
fartøjer over 10 meter).
Last Haul-kontrollen udføres på baggrund af retningslinjer udarbejdet af Det Europæiske Fiskeri-
kontrolagentur (EFCA), som også i samarbejde med medlemslandene fastlægger specifikke kontrol-
kampagner rettet mod særlige farvandsområder og fartøjssegmenter. Generelt tilrettelægges Last
Haul-kontrollen på baggrund af en risikovurdering
–
dvs. de segmenter/farvandsområder, hvor
sandsynligheden for overtrædelse af landingsforpligtelsen vurderes størst. At Last Haul kontrollen
overvejende udføres på fartøjer med bundslæbende redskaber (Aktiv Dermersal) skyldes, at der ofte er
tale om et blandet fiskeri med bifangster, og at denne fartøjsgruppe er stor. Det betyder, at et fartøj
med bundslæbende redskaber typisk skal råde over tilstrækkelig kvote for flere arter for at kunne
fortsætte fiskeriet under overholdelse af landingspligten. At der stort set ikke er udført Last Haul
kontrol i det pelagiske fiskeri skyldes, at denne type af kontrol af praktiske grunde er vanskelig at
udføre på pelagiske fartøjer, da mængderne er meget store, og fiskene typisk er små. Desuden er der
tale om usorterede fangster, hvorfor fangstssammensætningen kan fastlægges ved kontrol i havn.”
Jeg skal henholde mig til ovenstående svar.
Mogens Jensen
/
Nanna Møller
2