Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 8. februar 2020
Minister for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 457 (MOF alm. del) stillet 21.
januar 2020 på udvalgets vegne af René Christensen (DF).
Spørgsmål nr. 457
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 14/1-20 fra Bæredygtigt Landbrug om nye
efterafgrøderegler, jf. MOF alm. del - bilag 239?”
Svar
Jeg har forelagt Landbrugsstyrelsen henvendelsen fra Bæredygtigt Landbrug. Styrelsen oplyser
følgende, som jeg henholder mig til:
"Kvælstofindsatsen sker til beskyttelse af både grundvandet og kystvande. Danmark er inddelt i 90
kystvandoplande, der er oplande til de kystvandsområder, der indgår i vandområdeplanerne. I
forbindelse med udarbejdelsen af de nuværende vandplaner (2015-2021), blev der opgjort en række
kystvandoplande, hvor der er behov for at reducere udledningen af kvælstof til kystvandet.
Kystvandoplandene er yderligere opdelt i mindre områder, såkaldte ID15-områder. Der er ca. 3.000
ID15-områder.
I medfør af Fødevare- og landbrugspakken (indgået den 22. december 2015 af Venstre, Dansk
Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance) har der i perioden 2017-2019 været fastsat en
kvælstofindsats på ID15-niveau. Det er korrekt, at der her kunne være et indsatsbehov, også i områder
med høj retention. Den ID15-specifikke indsats var rettet mod beskyttelse af grundvandet. I relation til
grundvand er retentionen ikke relevant. En høj retention til kysten kan skyldes, at kvælstoffet
omsættes i grundvandet, eller i søer og vådområder i stedet for at blive transporteret ud til kysten.
Fsva. grundvandet vil kvælstoffet der tilføres marken ende op som nitrat i grundvandet eller blive
omsat til luftformigt kvælstof mellem rodzonen og udledningen til kystvandet.
Indsatsen til beskyttelse af kystvande er fastsat for hele kystvandoplandet, og derfor ikke bundet til
noget specifikt ID15-område. I 2020 er indsatsen i den målrettede kvælstofregulering dimensioneret af
hensyn til beskyttelse af kystvande, men vil også bidrage til beskyttelse af grundvandet.
Det er et centralt fokus i den målrettede regulering at sikre, at efterafgrøderne placeres på lavest mulig
retention, og dermed har den størst mulige effekt per ha ift. beskyttelsen af kystvandet. Dette blev
tidligere sikret, i videst mulig omfang, ved at have flere ansøgningsrunder, hvor områder med lav
retention kunne søge først.
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk