Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-1592
Den 17. februar 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 455 (MOF alm. del) stillet
20. januar 2020 efter ønske fra Ida Auken (RV).
Spørgsmål nr. 455
”
Vil ministeren kommentere den nyeste
–
og så vidt vides eneste
–
videnskabelige undersøgelse
af de samfundsøkonomiske omkostninger ved at udtage landbrugsjord ”Samfundsøkonomisk
cost-benefit-analyse af de forventede effekter af multifunktionel jordfordeling
ved Glenstrup Sø”, Schou m.fl., Københavns Universitet, 2019 (https://static-curis.
ku.dk/portal/files/231358670/IFRO_Rapport_392.pdf), som viser, at udtagning af landbrugsjord
samfundsøkonomisk er en god investering? Vil ministeren oplyse, hvorvidt undersøgelsen
giver anledning til, at ministeriet ændrer regnemetoder i forhold til udtagning
af landbrugsjord?”
Svar
Rapporten
”Samfundsøkonomisk
cost-benefit-analyse af de forventede effekter af multifunktionel
jordfordeling ved Glenstrup Sø”, som spørgsmålet henviser til, er en såkaldt ex-anteanalyse af de
forventede effekter af multifunktionel jordfordeling ved Glenstrup sø. Rapporten viser, at det samlede
projekt ved en multifunktionel jordfordeling ved Glenstrup Sø forventes at medføre en positiv
samfundsøkonomisk nutidsværdi på 18 millioner kroner over den betragtede 20-årige periode.
Den positive samfundsøkonomiske nutidsværdi fremkommer, da de samlede samfundsøkonomiske
gevinster ved projektet overstiger de samfundsøkonomiske omkostninger. Dette skyldes især
gevinsterne ved reducerede udledninger af næringsstoffer og drivhusgasser, samt de rekreative
gevinster af et stinetværk ved Glenstrup Sø. Opgørelsen af de reducerede drivhusgasser er forbundet
med usikkerhed.
Miljø- og Fødevareministeriet anvender tilsvarende metoder til samfundsøkonomiske cost-benefit-
analyser, og forventer, at resultaterne tilnærmelsesvist ville være de samme, såfremt rapporten var
udarbejdet internt i ministeriet.
Selvom udtagning af landbrugsjord i rapporten er forbundet med positive gevinster, kan det ikke
forventes, at samme resultater gør sig gældende generelt, da lokale faktorer som f.eks.
alternativomkostningen for udtagning af arealer i omdrift spiller ind. Udtagning af landbrugsjord bør
derfor ske der, hvor gevinsterne forventes at være store set i forhold til omkostningerne.
Desuden kan samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger i praksis ikke stå alene som grundlag for
politiske beslutninger, da den samfundsøkonomiske analyse ikke forholder sig til
fordelingskonsekvenser, og der kan ofte være fordele og ulemper, som ikke er mulige at inddrage
direkte.
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk