Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2163728_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. $dossier_f2casenumber$
Den 13. marts 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 449 (MOF alm. del) stillet 16. januar 2020 efter ønske fra
Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 449
”Hvilke
større lavbundsarealer ligger i nationalparkerne eller ligger tæt på den nuværende
nationalparker? Hvilke planlagte naturgenopretningsprojekter er der for disse arealer?”
Svar
Jeg har afgrænset ’større lavbundsarealer’ til arealer på mindst 100 ha. Identifikationen af relevante
arealer er herefter sket ved anvendelse af det senest opdaterede kortgrundlag vedr. lavbundsjorder i
Danmark. Miljøstyrelsen har på den baggrund udarbejdet kort for hver af de 5 nationalparker
disse
kort vedlægges (kortene er zoombare). Herudover har Miljøstyrelsen indhentet oplysninger hos
nationalparkerne om naturgenopretningsprojekter inden for de identificerede arealer, med
udgangspunkt i nationalparkplanerne.
Miljøstyrelsen har oplyst følgende, som jeg henviser til:
Nationalpark Thy (oprettet i 2008)
Der er ikke identificeret større lavbundsarealer inden for nationalparkens afgrænsning.
Nationalpark Mols Bjerge (oprettet i 2009)
I den nordlige og østlige del af nationalparken er identificeret lavbundsjorder på over 100 ha, som er
delvist beliggende inden for nationalparkens afgrænsning. Nationalparken oplyser, at man hverken
har haft eller planlægger projekter på lavbundsjorder. Nationalparken henviser til, at man jf.
bekendtgørelsen om nationalpark Mols Bjerge har et særligt ansvar for de tre naturtyper
overdrev/hede, gammel løvskov og kystnatur. Nationalparken henviser samtidig til, at særlige og
truede arter og deres levesteder i nationalparken ikke omfatter eller vedrører lavbundsjorder.
Nationalpark Vadehavet (oprettet i 2010)
Der er identificeret to større lavbundsarealer, der delvist overlapper nationalparkens afgrænsning.
Nationalparken bemærker, at nationalparken har indledt drøftelser med Varde Kommune om at indgå
i et græsnings- og hydrologiprojekt på i alt 450 ha i et lavbundsområder syd for Oksbøl.
Nationalparken oplyser, at det pågældende projektområde strækker sig fra det angivne område mod
syd og sydøst
ud i de havskabte marskdannelser ved Ho Bugt. Projektet er initieret af Varde
Kommune.
Nationalpark Skjoldungernes Land (oprettet i 2015)
For Nationalpark Skjoldungernes Land er der ikke identificeret større lavbundsområder.
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 449: Spm. om, hvilke større lavbundsarealer der ligger i nationalparkerne eller tæt på de nuværende nationalparker, og hvilke planlagte naturgenopretningsprojekter er der for disse arealer, til miljøministeren
2163728_0002.png
Nationalpark Kongernes Nordsjælland (oprettet i 2017)
Der er identificeret en række større lavbundsområder i Nordsjælland, hvoraf dog kun ét er beliggende
inden for nationalparken. Det pågældende areal er beliggende i Harager Hegn vest for Gribskov. Med
forbehold for endelig vedtagelse af forslag til nationalparkplan vil et vådområdeprojekt i Harager Hegn
kunne rummes inden for nationalparkplanens indsatser. I forslag til nationalparkplan er der ikke
formuleret konkrete projekter og sådanne vil derfor skulle udvikles nærmere.
Lea Wermelin
/
Sofus Rex
2