Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 6. februar 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 442 (MOF alm. del) stillet
14. januar 2020 efter ønske fra Zenia Stampe (RV).
Spørgsmål nr. 442
”
Vil ministeren beregne, hvor stor en del af den samlede hektarstøtte fra søjle 1, som bliver udbetalt til
lavbundsjorde?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Landbrugsstyrelsen, som oplyser følgende:
"Lavbundsjorder er jorder med et højt kulstofindhold, de såkaldte organogene jorder. På baggrund af
oplysninger fra Aarhus Universitet om jordtyper har Landbrugsstyrelsen foretaget en opgørelse over
de arealer, der har et kulstofindhold over 6 %, hvortil der er søgt grundbetaling og grøn støtte i 2019.
Opgørelsen viser, at der i 2019 samlet er søgt grundbetaling og grøn støtte for ca. 160.000 ha på
arealer med et kulstofindhold over 6 %, svarende til et beløb på ca. kr. 362 mio. kr. Dette er ca. 6,2 % af
den samlede grundbetaling og grøn støtte under søjle 1.
Der er ved beregningen taget udgangspunkt i den gennemsnitlige værdi af betalingsrettighederne
(rettigheder landmændene skal have for at modtage støtte) på ca. 1.560 kr. pr. ha. Dertil kommer den
grønne støtte på ca. 700 kr. pr. ha, således at der i alt udbetales ca. 2.260 kr. i direkte støtte pr. ha.
Det bemærkes, at den endelige udbetaling af grundbetaling og grøn støtte for 2019 endnu ikke er helt
afsluttet, og der er derfor i beregningen taget udgangspunkt i de arealer, der er søgt støtte for. Tallene i
opgørelsen kan derfor afvige ift. det endelige beløb, der udbetales for disse arealer i 2019.”
Mogens Jensen
/
Louise Piester
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk