Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2146500_0001.png
Den 5. februar 2020
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 416 (MOF alm. del) stillet d. 9. januar 2020 efter ønske
fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 416
”Et
forbud mod gødskning og sprøjtning vil indebære en markant indskrænkning i den nuværende
råderet over arealerne og vil betyde, at arealerne i vid udstrækning mister deres dyrkningsmæssige
værdi. Der er ofte tale om produktive arealer med permanent græs, som bidrager til en sikker og stabil
forsyning med grovfoder af god kvalitet på kvægbedrifter. Et forbud mod gødskning og sprøjtning vil
reducere udbyttet og forringe foderkvaliteten markant, og dermed give anledning til et markant tab for
de berørte bedrifter. Vil ministeren oplyse, om regeringen påtænker at erstatte de tab, som lodsejerne
får? Der henvises til udkast til ændring af lov om naturbeskyttelse (forbud mod sprøjtning, gødskning
og omlægning af § 3-beskyttede arealer), jf. MOF alm. del
bilag 239.”
Svar
Det foreslåede forbud mod sprøjtning, gødskning og omlægning af § 3-beskyttede arealer har efter
Miljø- og Fødevareministeriets samlede vurdering karakter af generel, erstatningsfri regulering, der er
begrundet i væsentlige naturbeskyttelsesmæssige interesser. Forbuddet vil berøre estimeret ca. 9.000
bedrifter, men vil, som anden generel regulering, ramme den enkelte ejendom/lodsejer med
varierende intensitet. Forbuddet vurderes generelt at have begrænset intensitet.
Det kan imidlertid ikke på forhånd udelukkes, at enkelte lodsejere kan blive ramt så atypisk hårdt af
det foreslåede forbud, at forbuddet vil have karakter af ekspropriation. Det vil bero på en konkret
vurdering, om forbuddet i det enkelte tilfælde udgør et ekspropriativt indgreb. Hvis det vurderes, at
der foreligger et ekspropriativt indgreb, vil miljøministeren efter det foreliggende forslag have adgang
til at ekspropriere råderetten over den pågældende ejendom. Ekspropriation kan efter grundlovens §
73 kun ske mod fuldstændig erstatning.
Det foreslås endvidere, at miljøministeren
hvor forbuddet efter en konkret vurdering anses for at
udgøre et ekspropriativt indgreb
kan dispensere fra forbuddet i stedet for at ekspropriere råderet
over ejendommen.
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk