Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2019 - 15859
Den 11. november 2019
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 42 (MOF alm. del) stillet 15. oktober 2019 efter ønske fra
Thomas Danielsen (V).
Spørgsmål nr. 42
”Vil ministeren kommentere resultaterne af det tyske forskningsprojekt “The impact of
even-aged and uneven-aged forest management on regional biodiversity of multiple taxa
in European beech forests”
(Ammer m.fl., 2017), som har undersøgt hvilke skovdriftsformer,
der gavner biodiversiteten?”
Svar
Den tyske undersøgelses hovedfokus var en sammenligning af forskellige driftsformer. Resultatet var,
at der i nogle sammenhænge blev fundet større diversitet for visse artsgrupper ved en klassisk drift
med ensaldrende bevoksninger, med indbyrdes forskellig alder, sammenlignet med en drift med mere
uensaldrende bevoksninger. Som reference arbejdede undersøgelsen desuden med skove, der havde
ligget urørt i mindst tyve år. Miljø- og Fødevareministeriet har ikke forholdt sig til artiklens
forskningsmæssige kvalitet.
Jeg lægger vægt på, at vores fremadrettede arbejde med biodiversitet i skov baseres på den bedste
viden, vi har, og at vi herunder også inddrager relevante udenlandske erfaringer.
Lea Wermelin
/
Katrine Barnkob Lindgreen
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk