Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 6. februar 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 399 (MOF alm. del) stillet den 9. januar 2020 efter ønske
fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 399
”Vil
ministeren redegøre for de gældende regler, aftaler og erfaringer med regulering af vandstanden
og vandgennemstrømningen ved Borreby Mølle/Odense Å, herunder i relation til de voldsomme
oversvømmelser der sker ved f.eks. Nørre Broby-området i udpræget grad i perioder med stor
nedbør?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Der
er ikke nogen
opstemning/bygværk i Odense Å ved Borreby Mølle, som tillader regulering af vandstanden.
Vandstanden i Odense Å ved Borreby Mølle reguleres via vandløbsregulativets krav til vandføringsevne
og bestemmelser om grødeskæring. Miljøstyrelsen har ikke kendskab til erfaringerne med det
pågældende vandløbsregulativ, som Odense Kommune og Assens Kommune er ansvarlige for.
Såfremt spørgsmålet vedrører Brobyværk, der ligger tættere på Nørre Broby-området, og hvor der er
mulighed for regulering, kan det oplyses, at Fyns Amt etablerede den nuværende faunapassage i 2002.
I forbindelse med etablering af faunapassagen blev sagen bl.a. behandlet efter vandløbsloven, hvor der
blev fastsat et maksimumflodemål (en vandstand, som ikke må overskrides) for stemmeværket i kote
23,06 m DNN og et minimumsflodemål (en vandstand, som man ikke må komme under) i kote 22,70
m DNN. Maksimumflodemålet og minimumsflodemålet fremgår af regulativet for Odense Å, og
vandstanden reguleres ved hjælp af de manuelle stigborde i stemmeværket. Stemmeværket er
privatejet, og det er ejeren, som har ansvaret for regulering af stigbordene i henhold til overholdelse af
de regulativmæssige flodemål. Faaborg-Midtfyn Kommune er som vandløbsmyndighed ansvarlig for at
påse, at de fastsatte flodemål overholdes.”
Lea Wermelin
/
Peter Østergård Have
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk